‘Birdman’ den store Oscar-vinder – se alle priserne

‘Birdman’ den store Oscar-vinder – se alle priserne

Kun én gang i historien har en film vundet de tre store branchepriser – fra producerne, skuespillerne og instruktørerne – uden at fuldføre prissæsonhøsten med en Oscar-sejr for bedste film.

Det gjorde Alejandro González Iñárritus ‘Birdman’ til storfavorit, før den 87. udgave af Oscar-showet blev skudt i gang i Dolby Theatre i Los Angeles. Og det gik da også, som statistikken forvarslede: ‘Birdman’ tog sejren hjem og efterlod ‘Boyhood, der ellers for blot en måneds tid siden var spået som favorit, som aftenens store taber med blot en enkelt pris, Patricia Arquettes birolle-Oscar.

Læs også: Must see-highlights fra nattens Oscar-show

‘Birdman’ vandt lidt overraskende prisen for bedste originale manuskript og nåede i alt op på fire priser i et år med stor spredning blandt vinderne. Iñárritus film delte således topscorerværdigheden med Wes Andersons ‘The Grand Budapest’, hvis fire priser kom i de mindre, tekniske kategorier. Eneste lille bet for ‘Birdman’ var, at Eddie Redmayne vandt for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle som Stephen Hawking i ‘Teorien om alting’ foran Michael Keatons comebackrolle.

Læs også: Vi anmelder årets Oscar-show

Damian Chazelles lille jazzthriller ‘Whiplash’ kunne gå hjem med tre priser, den dansk co-producerede, polske ‘Ida’ vandt for bedste udenlandske film, mens en af de få større overraskelser var, at ‘Big Hero 6’ vandt prisen for bedste animationsfilm foran ‘Sådan træner du din drage 2’.

Læs også: De største what-the-fuck-øjeblikke ved årets Oscar-fest

OSCAR-VINDERNE 2015

Bedste film: ‘Birdman’
Bedste instruktør: Alejandro González Iñárritu, ‘Birdman’
Bedste kvindelige hovedrolle: Julianne Moore, ‘Still Alice’
Bedste mandlige hovedrolle: Eddie Redmayne, ‘Teorien om alting’
Bedste kvindelige birolle: Patricia Arquette, ‘Boyhood’
Bedste mandlige birolle: J.K. Simmons, ‘Whiplash’
Bedste originale manuskript: ‘Birdman’
Bedste adapterede manuskript: ‘The Imitation Game’
Bedste ikke-engelsksprogede film: ‘Ida’
Bedste animationsfilm: ‘Big Hero 6’
Bedste dokumentarfilm: ‘Citizenfour’
Bedste fotografering: ‘Birdman’
Bedste klipning: ‘Whiplash’
Bedste produktionsdesign: ‘The Grand Budapest Hotel’
Bedste kostumedesign: ”The Grand Budapest Hotel’
Bedste hår og makeup: ‘The Grand Budapest Hotel’
Bedste score: ‘The Grand Budapest Hotel’
Bedste sang: ‘Glory’ fra ‘Selma’
Bedste lydmix: ‘Whiplash’
Bedste lydklip: ‘American Sniper’
Bedste visuelle effekter: ‘Interstellar’
Bedste kortfilm, fiktion: ‘The Phone Call’
Bedste korte dokumentar: ‘Crisis Hotline’
Bedste animerede kortfilm: ‘Feast’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af