Netflix varmer op til premieren på tredje sæson af ’House of Cards’ med to friske teasere.
Den første (se ovenfor) er et komprimeret sidestykke til den hårdtpumpede trailer, der afslørede Lars Mikkelsen i en bærende rolle, men den danske skuespiller optræder ikke i den nye udgave. Teaseren byder dog på spritnyt materiale fra den stærkt imødesete tredje sæson.
Den anden teaser (se nedenfor) er en anderledes afdæmpet og atmosfærisk skildring af Underwood-parrets virkelighed på toppen af fødekæden. Uden at se deres ansigter følger vi det magthungrende ægtepar, Claire på Air Force One og Frank i Det Hvide Hus, inden de genforenes i det ovale kontor.
Tredje sæson af ’House of Cards’ rammer Netflix på fredag, 27. februar.
Læs også: Se Lars Mikkelsen over for Kevin Spacey i tredje sæson af ‘House of Cards’
Læs også: ’House of Cards’-aktuelle Lars Mikkelsen: »Jeg er røvprivilegeret«