Video: John Oliver går hårdt til Edward Snowden i morsomt interview

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

John Oliver har aldrig været bleg for at udtrykke sin uforbeholdne mening og gå i kødet på sine gæster i sit glimrende ‘Last Week Tonight’-show på HBO. Alligevel tog tv-værten sin kritiske journalistik til nye højder, da han i går aftes i et langt indslag om overvågning bragte et ekslusivt interview med Edward Snowden fra Moskva.

Her gik John Oliver hårdt til angreb på den amerikanske whistleblower, som blev tydeligt paf over Olivers direkte spørgsmål. Senere løsnede begge parter dog lidt op, da tv-værten tog en skærm frem og begyndte at vise interviews med mennesker fra Times Square, der tilsyneladende ikke aner, hvem Snowden er.

»Han solgte en masse dokumenter til WikiLeaks?«, høres en kvinde sige, hvorefter Snowden bryder ud i grin. John Oliver føler sig herefter nødsaget til at få forklaret Snowdens NSA-lækage på en måde, så alle kan være med: Med ‘dick pics’. 

Hele klippet er værd at se i videoen ovenfor, og resten af søndagens afsnit af ‘Last Week Tonight with John Oliver’ kan ses på HBO Nordic senere i dag.

Læs også: Video: John Oliver går til angreb på aprilsnarre

Læs også: ‘Citizenfour’: Oscar-favorit om Edward Snowden får én til at tabe kæben

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af