‘Citizenfour’
Der er både små og store ting i ‘Citizenfour’, der får én til at tabe kæben: Fra detaljer som at journalister, der som instruktøren Laura Poitras behandler Irak-krigen og andre politisk følsomme emner, altid bliver trukket til side til ekstra-tjek i lufthavne – til det helt store billede af vores tid, filmen tegner: Statsmagterne overvåger borgerne i et hidtil uset omfang og slår hårdt ned på alle, der forsøger at kaste lys over deres handlinger.
‘Citizenfour’ er instrueret af Poitras, der i vinteren 2013 modtog de første anonyme mails fra en kilde, der lovede at kunne dokumentere den amerikanske stats massive overvågning af sine egne borgere. Bag kaldenavnet Citizenfour gemte sig den nu verdensberømte/-berygtede whistleblower Edward Snowden, og filmen fortæller historien fra Poitras og Snowdens første e-mail-udvekslinger over de hektiske sommerdage på et hotel i Hong Kong, hvor de mødes, og verdenspressen går i selvsving over afsløringerne, til Snowden får asyl i Rusland, hvor han bor endnu.
Persongalleriet tæller – udover Poitras selv, der primært optræder som voice-over og jeg-fortæller i filmens forklarende mellemtekster – blandt andet den respekterede journalist Glenn Greenwald, der fra hotellet i Hong Kong skriver de første artikler om Snowdens oplysninger til The Guardian, og så selvfølgelig Snowden selv. Edward Snowden fremstår som en meget afmålt, voksen computernørd, der nøje gennemtænker hvert et ord, han siger. Indimellem fortæller han ting om det amerikanske efterretningssystems formåen, som man normalt ville affeje som overdreven paranoia, men man er nødt til at tygge på en ekstra gang, når det kommer fra ham.
Filmen har sine svagheder. Det er til tider kompliceret stof, og mange interaktioner er foregået via mails og chats, hvilket ikke danner grobund for de mest medrivende filmsekvenser. Samtidig må man tage hatten af for Poitras’ mod (hun har turdet filme de lange samtaler med Snowden og samtidig fået smuglet optagelserne sikkert ud af Hong Kong) og villighed til at dække et besværligt, men vigtigt samfundsproblem. Og som journalisten Jacob Appelbaum udtrykker det på et tidspunkt i filmen, er det et samfundsproblem, som de fleste af os passivt har affundet os med.
Det er en øjeåbnende tur bag afsløringen af det største amerikanske læk af fortrolige oplysninger nogensinde. Særligt filmens centrale del på hotelværelset i Hong Kong giver indtryk af det pres, den lille gruppe af særligt indviede var under. Alt gennemtænkes meget nøje. Fra hvordan de komplicerede informationer drypvis præsenteres i medierne over timingen af afsløringen af Snowdens identitet til deres bekymring om, hvorvidt de bør trække stikket ud af hotelværelsets telefon. Edward Snowden fortæller, at moderne VoIP-telefoner har en lille computer indbygget, som NSA kan aktivere!
Kort sagt:
Laura Poitras’ dokumentar om Snowdens afsløringer er en lidt ujævn, men nødvendig påmindelse til os alle om, at den fagre nye digitale verden, som gennemsyrer vores liv, har en mørk bagside: Vi overvåges i et omfang, der har og kan få store konsekvenser for vores frihed.
Læs også: Få overblikket over alle vores anmeldelser fra CPH:DOX