Lady Gaga måtte se sig selv gå tomhændet hjem efter Sam Smiths Bond-tema ‘Writing’s on the Wall’ tog statuetten for bedste originale sang. Til gengæld fortjener hun anerkendelse for nattens bedste musikalske optræden.
Gagas ‘Til It Happens to You’ er skrevet til dokumentaren ‘The Hunting Ground’, der omhandler voldtægtskulturen på amerikanske universiteter. Sangerinden, der selv er et voldtægtsoffer, fremførte sangen med så stor indlevelse, at hele følelsesregisteret stod blottet, mens vokalen forblev knivskarp.
I sidste del af nummeret trådte så en stor gruppe voldtægstofre ind på scenen med ord som »Not Your Fault« og »Survivor« stående på arme og hænder. Salen rejste sig i solidaritet, og Gagas optræden var et gedigent følelsesmæssigt højdepunkt ved nattens uddeling.
Der blev grædt tårer i salen, og den nominerede, senere vinder, Brie Larson krammede hver og en af ofrene, som de gik ned af scenen.
Brie Larson hugged every survivor from @ladygaga’s #Oscars performance (via @chrissGardner)pic.twitter.com/zCSvYs0XCK — Mic (@micnews) 29. februar 2016
Læs også: Vores anmeldelse af Oscar-showet 2016
Læs også: De vildeste what-the-fuck-moments fra Oscar-showet
Læs også: De største overraskelser fra årets Oscar-priser
Læs også: Se højdepunkterne fra Oscar-showet