Oscars vildeste what-the-fuck-moments – fra pivfalsk Bond-sanger til overnuttet niårig og gennemkikset joke

1. Sam Smith sang pivfalskt

For kun anden gang nogensinde vandt et James Bond-tema en Oscar for bedste originale sang, da Sam Smith sammen med Jimmy Napes tog guldmanden for ‘Writing’s On The Wall’ fra ‘Spectre’. Den bedårende og berørte Smith rakte ud til LGBT-samfundet i sin takketale og beviste, at tiltaget om at lade de gængse takkeopremsninger florere på et banner i bunden af skærmen godt kunne give rum til større budskaber.

Hans fremførsel af sangen var dog knapt så strålende. Smiths falset knækkede over et par gange i den ellers dybfølte optræden, hvilket var en brandærgerlig start på aftenens musikalske indslag – og især en fadæse, når nu sangen gik hen og vandt.

I kontrast stod Lady Gagas optræden med ‘Til It Happens to You’ knivskarpt og rørende med backup på scenen fra en gruppe unge, der alle selv havde været udsat for seksuelle overgreb.

2. Skrid-af-scenen-musikken var voldsomt aggressiv

De lange taler i løbet af Oscarshowet kan trække tænder ud, og derfor er showets producere særdeles hurtige til at trykke på skrid-af-scenen musikkens startknap, når takketalerne går det mindste over tid.

Valget af tema til denne musikalske ‘smut kammerat’-antydning var højst besynderlig: Richard Wagners ‘Valkyeridtet’, der på film især kendes fra Francis Ford Coppolas ‘Apocalypse Now’, hvor musikstykket initierer krigshandlinger og skræmmer livet af vietnamesiske ofre, der bliver angrebet til Wagners musik. Ikke særligt diskret.

Nummeret spillede helt til ende, da Alejandro González Iñárritu holdt sin takketale efter at have vundet for bedste instruktør. Mexicaneren havde tydeligvis besluttet sig for at ignorere tidsgrænserne, og det blev mærkeligt akavet, at han skulle tale om kap med Wagners storladne toner.

3. Joke om Stacey Dash (hvem!?) faldt helt til jorden

Blev du også forvirret, da Dionne fra ‘Clueless’ pludselig stod på scenen ved siden af Chris Rock og sagde »Happy Black History Month«?

‘Clueless’-stjernen hedder Stacey Dash og er i dag kendt som korrespondent for Fox News. Hun er en af mange, der har deltaget i #OscarsSoWhite-debatten, men hendes indspark var et af de mere opsigtsvækkende. Hun mener nemlig, at man bør afskaffe BET Awards og Black History Month, der hylder sorte, hvis man vil komme mangfoldighedsproblemet til livs. Man skal ifølge hende ikke længere hylde sortes fremgang, fordi det adskiller mere, end det integrerer – en kommentar, der faldt de fleste for brystet.

Så da Chris Rock lavede en lille joke ved at introducerede Dash som formand for Akademiets nye »minority outreach program«, og hun glædeligt kom ind og sagde »Happy Black History Month!« var der noget, der ikke rigtig hang sammen. Publikum modtog i hvert fald ikke skuespilleren med store klapsalver, og ligeledes blev hun heller ikke fulgt ud af dem – eller af grin for den sags skyld.

Dashs udtalelser fik BET Network til at kalde hende »clueless, indeed«. Og clueless var de fleste seere nok også efter den temmelig indforståede pun, der allerede er blevet døbt en af de mærkværdigste jokes i Oscars historie.

4. Niårige Jacob Tremblay var cute as hell

Niårige Jacob Tremblay deltog i årets Oscaruddeling på baggrund af sin rolle i Lenny Abrahamsons ‘Room’, der i løbet af aftenen, som ventet, endte med prisen for bedste kvindelige hovedrolle til Brie Larson.

Men det var Tremblay, der stjal showet. Han var et seværdigt og autentisk bekendtskab, der på den røde løber fortalte om, hvordan hans normale sengetid klokken otte i dagens anledning var blevet rykket. Også senere fremkaldte lillefyren »nåååårh«-reaktioner, som da han så R2D2, BB-8 og C-3PO på scenen og i ren iver rejste sig for bedre at kunne se.

Eller da han skulle overrække prisen for bedste kortfilm og sagde til Chris Rock »I loved you in ‘Madagascar’«. Han tilhører en wtf-liste ud fra parolen: What the fuck, hvor er han nuttet.

WATCH: Every moment last night with mega-@StarWars fan @JacobTremblay was amazing. #GMAOscarshttps://t.co/s5w9HQQvXH

— Good Morning America (@GMA) 29. februar 2016

5. »The real Suge Knight is here!«

‘Straight Outta Compton’ var en af de film, man før nomineringerne snildt kunne have forestillet sig modtage et par nods. I sidste ende fik den kun én for bedste originale manuskript, som den tabte til ‘Spotlight’. Til gengæld fik filmen om N.W.A-rapperne et lille shout-out med dystre undertoner under showet.

Chris Rock valgte at hædre nogle af de virkelige personer, der var til stede i salen, og som var blevet portrætteret i årets film – som den virkelige Joy Mangano fra ‘Joy’ og Mike Rezendes fra ‘Spotlight’. Til sidst nævnte han Suge Knight fra ‘Straight Outta Compton’, som vi derefter så ligge i spændetrøje flankeret af to politimænd. Det var dog blot en skuespiller – den virkelige Knight sidder nemlig i skrivende stund i fængsel og påbegynder snart en retssag efter en mordanklage.

Det gjorde Rocks joke særligt betændt, men den vakte latter i salen. Suge Knight vendte senere tilbage, da han var en af dem, der havde investeret allermest entusiastisk i Chris Rocks lidt fejlslagne spejdersmåkagesalg tidligere på aftenen.

6. Dave Grohls ‘Black Bird’ in memoriam

Det var ikke til at komme uden om #OscarsSoWhite-kontroversen ved årets show – og sådan skulle det også være. Men enkelte gange kammede det over, og en af de gange var, da Dave Grohl satte Beatles-nummeret ‘Black Bird’ til aftenens in memoriam-sekvens, hvor man hylder filmindustriens bortgangne.

»Blackbird singing in the dead of night / Take these broken wings and learn to fly / All your life / You were only waiting for this moment to arise«. Virkelig, Oscar? Politiseringen af dette faste, frededede hyldestindslag virkede upassende

Paul McCartney skrev sangen inspireret af raceurolighederne i 60’ernes USA, og ‘Blackbird’s anthem-status for sorte kvinder passede mildest talt ikke ind i en hyldest af døde, overvejende hvide mennesker.

7. Bjørnen klapper med

Ramt af søvnmangel sent ud på natten kunne man foranledes til at tro, at man var begyndt at hallucinere, da en brun bjørn pludselig rejste sig fra sit sæde og begyndte at klappe med i Dolby Theatre.

Det var naturligvis en reference til Leonardo DiCaprios næsten-nemesis i ‘The Revenant’, og faktisk var det et af showets ret sjovplatte øjeblikke, der opvejede den ellers ganske seriøstpolitiske stemning, som lyste ud af showet. Kun er det utroligt, at bjørnen ikke var nomineret i bedste birolle. Ren diskrimination.

8. Takkeliste krævede speed-læsere

På papiret var det såmænd en udmærket idé, at vinderne ikke skulle bruge deres dyrebare taletid på at takke deres hundetræners frisørs onkel, men at der i stedet skulle køre en på forhånd indsendt takkeliste i den såkadte ticker i bunden. Og det gav faktisk også nogle skarpere takketaler.

Til gengæld kunne man nærmest lige så vel have udeladt tickeren, for det gik så stærkt, at man skulle være mere end almindeligt speedlæsende for at kunne følge med. Måske hundetrænerfrisøronklen bare er glad for at have stået på skærmen i et Oscar-show, men for alle andre var det bare en distraherende øjenbæ, som Oscar bør kunne forløse på en bedre måde, hvis det skal gentages til næste år.

9. Da ABC-reporter troede Nick Hornby var Saoirse Ronans far

Der opstår næsten altid gyldne øjeblikke på den røde løber, som det virkeligt gedigne what-the-fuck moment sidste år, da Dakota Johnson blev teenagesur på sin mor Melanie Griffith over, at hun ikke ville se ‘Fifty Shades of Grey’.

I år var det en af ABC News’ reportere, der jokkede i spinaten. Da hun interviewede den hovedrollenominerede Saoirse Ronan fra ‘Brooklyn’, vinkede Ronan til en ældre herre bag hende, og den vakse reporter spurgte straks, om det var hendes far. Ronan måtte så informere hende om, at det var manuskriptforfatteren på ‘Brooklyn’ – og en af verdens mest kendte forfattere – Nick Hornby.

Reporteren erkender hurtigt sin fejl, men det er nu effektivt tåkrummende, når de udsendte ikke bare fejlvurderer den røde løbers kendisser, men oven i købet gør det med en af årets Oscarnominerede. Hjem og læse lektier, frøken.