Award-sæsonen er langsomt ved at nå sin ende, og da det britiske filmakademis prisuddeling BAFTA i går løb af stablen, var der tale om en af de sidste større prisuddelinger, inden det hele går løs ved Oscar-showet søndag den 28. februar.
For en måneds tid siden sejrede ‘The Revenant’ ved Golden Globes-uddelingen, og også i London blev det en festaften for Alejandro Iñárritu, Leonardo DiCaprio og resten af holdet bag filmen. ‘The Revenant’ vandt nemlig i hele fem kategorier, for Bedste film, Bedste skuespiller (DiCaprio), Bedste instruktør, Bedste lyd og Bedste cinematografi.
Brie Larson tog derudover prisen for Bedste skuespillerinde for sin præstation i ‘Room’ (som du kan komme til Soundvenue-forpremiere på i Empire som opvarmning til vores OscarNight), mens Mark Rylance vandt for Bedste mandlige birolle for sin præstation i ‘Bridge of Spies’. Kate Winslet vandt prisen for Bedste kvindelige birolle for ‘Steve Jobs’.
Ved sidste års BAFTA vandt ‘Boyhood’ foran Iñárritus ‘Birdman’, og modsat Oscar stod det britiske filmakademi altså i år ikke med det dilemma, om man ville hædre den samme instruktør to år i træk. Sejren ved BAFTA kan derfor (og på grund af et anderledes stemmesystem) ikke direkte overføres til Oscar, men det giver unægteligt ‘The Revenant’ ekstra rygvind i et tæt kapløb med ‘The Big Short’ og ‘Spotlight’ som de nærmeste konkurrenter.
Se den fulde liste af aftenens vindere her:
Bedste film
‘The Revenant’
Bedste skuespiller
Leonardo DiCaprio (‘The Revenant)
Bedste skuespillerinde
Brie Larson (‘Room’)
Bedste instruktør
Alejandro G. Iñárritu (‘The Revenant’)
Bedste produktionsdesign
Colin Gibson, Lisa Thompson (‘Mad Max: Fury Road’)
Bedste ikke-engelsksprogede film
Damián Szifron (‘Wild Tales’)
Bedste originale manuskript
Tom McCarthy, Josh Singer (‘Spotlight’)
Bedste tilpassede manuskript
Adam McKay, Charles Randolph (‘The Big Short’)
Bedste debut af en britisk manuskriptforfatter, instruktør eller producer
Naji Abu Nowar (instruktør) og Rupert Lloyd (producer) (‘Theeb’)
Bedste kostumedesign
Jenny Beavan (‘Mad Max: Fury Road’)
Bedste kvindelige birolle
Kate Winslet (‘Steve Jobs’)
Bedste animerede film
‘Inside Out’
Bedste mandlige birolle
Mark Rylance (‘Bridge Of Spies’)
Rising Star-pris
John Boyega
Bedste visuelle effekter
Chris Corbould, Roger Guyett, Paul Kavanagh, Neal Scanlan (‘Star Wars: The Force Awakens)
Bedste lyd
Lon Bender, Chris Duesterdiek, Martin Hernandez, Frank A. Montaño, Jon Taylor, Randy Thom (‘The Revenant’)
Bedste klipning
Margaret Sixel (‘Mad Max: Fury Road’)
Bedste britiske animerede kortfilm
Nina Gantz, Emilie Jouffroy (‘Edmond’)
Bedste britiske kortfilm
Caroline Bartleet, Rebecca Morgan (‘Operator’)
Bedste originale musik
Ennio Morricone (‘The Hateful Eight)
Bedste dokumentar
Asif Kapadia, James Gay-Rees (‘Amy)
Bedste cinematografi
Emmanuel Lubezki (‘The Revenant’)
Bedste make-up
Lesley Vanderwalt, Damian Martin (‘Mad Max: Fury Road’)
Bedste britiske film
John Crowley, Finola Dwyer, Amanda Posey, Nick Hornby (‘Brooklyn)
Hold Oscar Night i Empire Bio med Soundvenue og forpremiere på ‘Room’ – læs mere og køb billet HER.