Det er efterhånden over halvandet år siden, at anden af den britiske gangsterserie ‘Peaky Blinders’ løb af stablen. Nu er Tommy Shelby og resten af Peaky Blinders-banden dog tilbage med sæson 3. For en måneds tid siden fik vi en teaser, mens der altså er nu landet en længere trailer.
‘Peaky Blinders’ foregår som bekendt i mellemkrigstidens kriminelle underverden i Birmingham, og er instrueret af Steven Knight, der har skrevet ‘Eastern Promises’ og har instrueret ‘Locke’ med Tom Hardy i hovedrollen. Steven Knight og Tom Hardy er desuden på vej med en anden serie, ‘Taboo’, der får premiere til efteråret.
I den nye trailer for tredje sæson af ‘Peaky Blinders’ bliver der ikke holdt igen med de voldelige udskejelser. I slutningen af traileren ser vi Tommy i en peptalk, hvor han går rundt til hvert enkelt bandemedlem og siger ‘no fighting’ – hvorefter han tæsker en uheldig tjener, der puffer ind ham, i gulvet.
I tredje sæson bliver Tommy trukket ind i et net af globale intriger. På hans bryllupsdag kontakter en hemmelig organisation ham, og Tommy finder sig selv i centrum for en international våbenhandel, der kan ændre historiens gang.
Du kan se tredje sæson af ‘Peaky Blinders’ på Netflix fra tirsdag den 31. maj.
Læs også: Rangering: De bedste gangstere i nyere tv-historie – fra ’The Sopranos’ til ’Fargo’