Amy Schumer kommer til Danmark

Amy Schumer kommer til Danmark

Sjældent er en komiker strøget mod himlen i samme raketfart, som Amy Schumer gjorde i 2015. Et par exceptionelle sketches i tredje sæson fik hendes sketchshow på Comedy Central, ‘Inside Amy Schumer’, til at eksplodere, og filmen ‘Trainwreck’, som hun skrev manuskript til og spillede hovedrollen i, gav mange håbet tilbage for den ellers så udskældte romcom-genre.

Tilmed toppede hun sit blændende år op med et omtalt venskab med Jennifer Lawrence og en standup-special for HBO, ‘Live at the Apollo’. Hun fik sit oprindelige gennembrud som live-komiker og har hele vejen holdt fast i standuppen,. Og når hun til efteråret turnerer rundt i Europa med sit show, får Danmark gudskelov også glæde af herlighederne.

Den 34-årige amerikaner gæster nemlig Forum fredag den 2. september i det, der bliver et forrygende dansk comedy-efterår. For for uger siden blev det således annonceret, at geniale Louis CK besøger Danmark, og med ham og Schumer får vi altså noget af det ypperligste, comedyscenen kan byde på lige nu.

Schumer er kendt for sine intime bekendelser om sit eget sexliv og sine knivskarpe betragtninger af kvinder og kønskamp anno 2016. Man kan forvente sig et show, der er alt andet end stuerent.

Læs også: 10 grunde til, at du skal elske Amy Schumer

Amy Schumer
Forum
2. september
Billetsalget starter 3. juni kl. 9.00 via Billetlugen

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af