‘Trainwreck’
»Monogami er ikke realistisk. Gentag efter mig: Monogami er ikke realistisk«.
Der er dømt alternativ pædagogik, når Amys far (Colin Quinn) forklarer sine to små døtre, hvorfor han bliver skilt fra deres mor. For bare fordi man er glad for sin ene dukke, betyder det jo ikke, at man aldrig har lyst til at lege med andre. Det kan pigerne godt forstå.
Amy (Amy Schumer) forstår det faktisk så godt, at hun 23 år senere har overtaget farens promiskuøse livsstil med en lind strøm af one night stands, sprut og tidlige morgenture hjem fra Staten Island.
Da chefredaktøren (Tilda Swinton som overglamourøs isdronning) på det frygtelige mandemagasin, hvor Amy arbejder, giver hende til opgave at portrættere sportslægen Aaron (Bill Hader), og hun falder for ham, begynder hun imidlertid at genoverveje sin livsstil. Men monogami er lettere sagt end gjort, når man er inkarneret single, får stress over at ligge i ske og er overbevist om, at det er en fejl, når manden ringer dagen efter.
Som mange nok vil vide, er Amy Schumer cirka den sjoveste, skarpeste og mest originale komiker for tiden. Hun er for alvor slået igennem her i foråret med tredje sæson af sin sketch-serie på Comedy Central, ’Inside Amy Schumer’, der har budt på utallige kønssatiriske internethits som ’Last Fuckable Day’, ’12 Angry Men’ og ’Girl, You Don’t Need Makeup’.
Der er stor forskel på at lave sketches til kabel-tv og skrive og spille hovedrollen i en studiefilm rettet mod et bredt publikum, men Schumer klarer overgangen forbilledligt. Også som skuespiller, hvor hun både overbeviser som jokeudspyer, forførerske, romantisk heltinde, solidarisk søster (til den altid fremragende Brie Larson) og bekymret datter.
Lidt af kanten ryger i tilpasningen (Amy smider ikke bh’en under sex), men til gengæld er ’Trainwreck’ den sjoveste mainstream-komedie længe – især i filmens første to-tredjedele, inden den obligatoriske romcom-krise indtræder. Men selv der handler parrets skænderier om, at han giver hende for meget oralsex, og hun ryger for mange joints.
Mainstream er måske ikke godt for Schumer – til gengæld er Schumer god for mainstream.
Filmen følger de fleste forskrifter for den romantiske komedie-genre, men vender forfriskende op og ned på kønsrollerne ved at lade Amy være den, der har svært ved at binde sig, og Aaron den, der sidder nervøst foran telefonen med sin ven, basketball-stjernen LeBron James, som romantisk opmuntrer.
Selvfølgelig kan man indvende, at det er håbløst konservativt, at en ung kvinde med god appetit absolut skal normaliseres i et monogamt forhold. Jeg synes dog ikke, at filmen fordømmer Amys singleliv. Den siger tværtimod, at forskellige livsstile kan være rigtige afhængigt af livssituation og forelskelsesgrad. Og Schumer og Hader er et par, man hepper på.
Kort sagt:
Komikeren Amy Schumer mister i sin spillefilmdebut som forfatter og skuespiller lidt af sin berømte kant. Til gengæld formår hun med sit friske tag på den romantiske komedie – med tryk på komedie – at forny genren, diskutere kønsroller og give os ondt i maven af grin undervejs. Det er godt gået i en amerikansk studiefilm.
Lyt til Soundvenue Filmcast: Om ‘Krigen’, romcom-genren under opbrud med ‘Trainwreck’ og Idris Elba som Bond