Alle easter eggs, gæsteoptrædener og referencer i ‘Luke Cage’ opsummeret i 10-minutters video

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Filmnørderne fra Mr. Sunday Movies har virkelig sat nye standarder inden for binge-watching med deres dækning af ‘Luke Cage’. Serien havde premiere på Netflix i fredags, og allerede i går havde de en 10-minutters video klar, der opsummerer hver enkelt easter egg, gæsteoptræden og reference i ‘Luke Cage’-universet.

Videoen er selvfølgelig ringe egnet til de mennesker, som ikke har set serien færdig eller mangler et par afsnit, og derfor skal man nok vente med at se videoen, til man selv har færdiggjort første sæson af ‘Luke Cage’.

Derudover har Mike Colter i et radiointerview med Breakfast Club Power afsløret, at det er tvivlsomt, at den usårlige superhelt Luke Cage vil dukke op i Marvels filmiske univers, da serien har en helt anden tone.

»Vi er lidt voksenorienterede. Vi er ikke PG-13. Vi er ikke rigtigt for massepublikum, crowd pleasing og det familieorienterede. Vi har sexscener. Vi har voksne situationer, og mens jeg tror, at det ville være rart at være med i filmene, så ved jeg ikke, om vi har lyst til at fortynde det, som gør os unikke.«

Interviewet kan ses nedenfor.

Læs også: Anmeldelse af ‘Luke Cage’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af