’Luke Cage’: Usårlig antihelt er Harlems ambassadør på godt og ondt i ny Netflix-serie
De fleste superhelte har et day-job. Det er så de færreste, der har et så ydmygt af slagsen som Luke Cage, som vi møder i færd med at feje gulv i en barbershop i Harlem, New York.
Her holder han lav profil efter at være stukket af fra fængslet og slikker samtidig sine sår efter tabet af sin kone Reva, der blev skubbet ud foran en bus af kollega Jessica Jones, som vi har set i serien af samme navn. Der er kort sagt hverken meget super eller meget action over Luke Cage, som ikke desto mindre nu har fået sin egen Netflix-serie.
Der er til gengæld utroligt meget Harlem. Malcolm X Boulevard-vejskiltet ses tre gange i åbningssekvensen, og det er ikke tilfældigt. Serien, hvis hovedperson har sin oprindelse som en del af blacksploitation-bølgen i 70’erne, har et andet formål end at underholde. Den vil også vise og diskutere afroamerikansk identitet. »What are you doing here, nigga?«, bliver Luke Cage spurgt, mens han har en pistol i nakken. »Young man, I’m tired. But not too tired to ever let anyone call me that word«, lyder svaret.
’Luke Cage’ udspiller sig snarere som en rå storbykrimi end som en klassisk superhelteserie. Her er der hverken superskurke eller kamp om verdensherredømmet. Det handler om kvadratmeterpriser, korruption og social ulighed. Som hovedpersonen selv beskriver Harlem: »Everyone has a gun. No one has a father«.
Med fokus på det lokale cementerer den slægtskabet med de andre Marvel-serier, ’Daredevil’ og førnævnte ’Jessica Jones’, der ligeledes foregår i New York, og som har flere figurer til fælles med Luke Cage. Og ligeledes er dystre som arvesynden.
Hvor Luke Cage skiller sig ud fra de nævnte og så mange andre serier, er dens meget velskrevne dialog, som midt i al grumheden tilfører en solid portion charme. Luke Cage bliver igen og igen mødt med tilbud om »kaffe» og flirtende bemærkninger som »your jacket is a little small», hvortil han cool nok replicerer: »So is your dress«.
Rosværdige er også de mange bifigurer spilet af blandt andre Frankie Faison (’The Wire’, ’Banshee’), Mahershala Ali fra ’House of Cards’, altid småvæmmelige Frank Whaley samt altid fantastiske Rosario Dawson. Det er dem, der skaber historien, og det er så også nødvendigt, for hovedpersonen selv er gået helt i frø, hvilket giver hovedrolleindehaver Mike Colter begrænset plads til at udfolde sig. I hvert fald i starten.
Serien er derfor tvunget til langsomt, men sikkert at folde både baghistorie og miljø ud, og vi skal således hen til afsnit 4 for i et flashback at få forklaringen på Luke Cages usårlighed.
Det går virkelig ikke hurtigt i Luke Cage, og de mange mørke billeder gør, at man skal passe på med at se serien sent på aftenen, med mindre man allerede er klædt af og har børstet tænder. Men stemning er der masser af. Allerede berømt/berygtet er en scene, hvor Luke Cage sætter høretelefoner i under hættetrøjen, tænder for Wu-Tang Clan, river en bildør af en tilfældig bil og med den som skjold rydder et hus fuld af bevæbnede skurke.
Men lige så imponerende er de mange scener fra klubben Harlem’s Paradise. Her optræder blandt andre Raphael Saadiq og Delfonics med deres bud på afroamerikansk identitet, mens den lyssky del af Harlem smeder rænker i baggrunden. Og det er heldigvis scener, der har fået en masse kærlighed i form af lyssætning og kameraarbejde.
Kort sagt:
’Luke Cage’ er den tredje Marvel-serie, der får premiere på Netflix. De tre er i familie med hinanden, men man behøver ikke holde tungen lige i munden for at følge med i denne selvstændige serie. Univers, handling og persongalleri folder sig smukt ud, om end det kræver en vis interesse i newyorker-bydelen Harlem.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.