Ved siden af sit Comedy Central-show beviste Amy Schumer i 2015, at hun sagtens kunne være leading lady på det store lærred med den succesfulde ‘Trainwreck’. For tiden er hun rygtet til at skulle spille selveste Barbie i 2018, men inden da rejser hun til Sydamerika for at blive kidnappet sammen med Goldie Hawn.
‘Snatched’s første trailer lovede akavet kvalitetstid mellem mor og datter, men den hintede kun kort til den ulykke, der viser sig at stå for døren. Efter Emily (Schumer) bliver dumpet af sin kæreste, samme dag flyet letter mod deres fælles store rejse til Sydamerika, hiver hun sin forsigtige mor med på turen i stedet. Det skal vise sig at blive mere end bare et almindeligt kulturchok for de to kvinder. De erfarer, at én ud af fire turister bliver kidnappet – og de viser sig at blive to af dem.
Eftersom et A-Team ikke kan redde de to kvinder, må de gør det selv i denne actionkomedie, der har manuskriptforfatteren bag ‘The Heat’ og ‘Spy’ tilknyttet sammen med instruktør Jonathan Levine, der havde sans for humoren i ‘Warm Bodies’ og dramaet i ’50/50′.
Filmen får premiere i USA til maj, mens det endnu ikke vides, om den kommer til Danmark.
Læs mere: Amy Schumer destruerer sine haters efter fatshaming ovenpå rolle i ‘Barbie’-spillefilm