Se det første officielle billede af Alicia Vikander som Lara Croft i ny Tomb Raider-film

Se det første officielle billede af Alicia Vikander som Lara Croft i ny Tomb Raider-film

Den svenske darling Alicia Vikander slog sit navn fast med Nikolaj Arcels ‘En kongelig affære’, før hun fik sit internationale gennembrud med ’Ex Machina’ og ‘The Danish Girl’, som hun vandt en Oscar for.

Nu træder hun i Angelina Jolies sko som den ikoniske computerspilfigur Tomb Raider, og mens vi stadig venter på den første trailer til filmen, har det første officielle billede nu set dagens lys med en aldeles adræt Vikander i centrum – se herunder.

Den nye film skal handle om tiden, før Croft udvikler sig til at blive den Tomb Raider, som man kender. »Da jeg blev tilbudt rollen, blev jeg meget glad – Lara Croft er en sand ikonisk karakter«, fortæller Vikander til Vanity Fair:

»Jeg tror, at folk kan identificere sig med hende af mange forskellige årsager, men for mit vedkommende ser jeg hende som et forbillede for mange unge kvinder. Hun forsøger at finde sin plads i verden og forbinde sin fremtid med sin fortid. Hun har også et fantastisk miks af egenskaber – hård, intelligent, sårbar, plus hun sparker røv!«.

Plottet afvigeren smule fra spillet og de tidligere film, men Lara Croft er stadig en ung kvinde, nu 21 år, som er bosat i London. For syv år siden mistede hun sin far, som forsvandt under mystiske omstændighederne, og nu tager hun sagen i egen hånd for at finde svar. Det fører hende til en japansk ø, som skulle have været hans sidste destination.

Filmen instrueres af nordmanden Roar Uthaug (’The Wave’) og får premiere 16. marts næste år.

First look: Alicia Vikander as Lara Croft in #TombRaider https://t.co/aZ9yR6whjZ pic.twitter.com/Q5PAsQv2wU

Læs også: Interview med Alicia Vikander – balletdanseren, der blev superstjerne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af