‘The Hangover’ møder ‘Bridesmaids’ i traileren til Scarlett Johanson-komedien ‘Rough Night’

Det er ikke handlingen, der gør ‘Rough Night’ så interessant i vores øjne, for historien om en gruppe gamle venner, der genforenes til en polterabend, som kører af sporet, smager temmelig kraftigt af tidligere succeser som ‘The Hangover’ og ‘Bridesmaids’.

Men filmens ubetingede stjerne Scarlett Johansson i hovedrollen flankeres af nogle af tidens sjoveste og groveste komikere (to af dem figurerede sidste år på vores liste over kvindelige komikere på randen af et gennembrud).

Kate McKinnon skinner i disse år som den suverænt mest interessante spiller i ‘Saturday Night Live’, Jillian Bells aggressive fremtoning har imponeret i ‘Eastbound & Bound, ‘Idiotsitter’ og ’22 Jump Street’, og Ilana Glazer er det karismatiske midtpunkt i den suveræne Comedy Central-serie ‘Broad City’, der har prydet vores liste over årets bedste serier i både 2015 og 2016.

Og når man dertil lægger, at filmen bevæger sig ud i mørkt territorium med kvindernes ulyksalige mord på en mandlig stripper, giver det forhåbninger om en original oplevelse.

Lucia Aniello, som tidligere har stået bag en stribe afsnit af ‘Broad City’, har instrueret ‘Rough Night’ og skrevet manuskriptet sammen med Paul W. Downs, der også ses i en birolle som hovedpersonens forlovede.

‘Rough Night’ får dansk biografpremiere den 29. juni.

Læs også: Se Pilou Asbæk over for Scarlett Johansson i ny trailer til ‘Ghost in the Shell’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af