‘Late Shift’: Verdens første interaktive biofilm er et ekstremt spændende eksperiment

Matt arbejder i en parkeringskælder, og da en blondine beder ham om at låne hende nøglerne til en sportsvogn, står han over for det første af mange svære og vigtige valg. Og dem får publikum lov at træffe for ham på deres mobiler eller tablets, mens de ser Tobias Webers interaktive film ‘Late Shift’.

Interaktive fortællinger havde sin storhedstid på pc i 1990’erne med titler som ‘Phantasmagoria’ og ‘Black Dahlia’, og de kendes også fra Steve Jacksons bogserie ‘Sværd og Trolddom’, der var inspireret af rollespil, og Chris Jones’ geniale pc-adventurespil om privatdetektiven Tex Murphy, hvoraf de fem første udkom mellem 1989 og 1998. Det seneste – det crowdsourcede ‘Tesla Effect: A Tex Murphy Adventure’ – kom i 2014, og med titler som Sam Barlows ‘Her Story’ fra 2015 og nu altså ‘Late Shift’ tegner det til, at konceptet er godt på vej til atter at blive populært.

‘Late Shift’ er en af de første interaktive biograffilm nogensinde, og i praksis fungerer det sådan, at man får cirka tre sekunder til at vælge mellem to valgmuligheder i en app, CtrlMovie, hvorefter hovedpersonen gør det, som flest i salen ønsker, hvilket tilføjer eller fjerner dele af handlingen og leder frem til syv forskellige slutninger.

Selve filmen er en af den slags thrillers, man har set bunkevis af før: Matt er en helt almindelig fyr fra London, der bliver udsat for lidt af hvert, da han – lidt i tråd med plottet i ‘Victoria’ fra 2015 – mere eller mindre tilfældigt slutter sig til en gruppe kriminelle, hvilket udsætter ham for stor fare, da de stjæler en meget værdifuld kinesisk skål fra et auktionshus.

Idet dilemmaerne, publikum bliver stillet over for, ofte er af moralsk karakter, er det i høj grad dem, der bestemmer, hvilken slags karakter Matt skal være, og selvom langtfra alle beslutningerne fører til drastisk divergerende forgreninger, så skabes der en ganske overbevisende illusion af, at man har nærmest fuld kontrol over historiens forløb.

Men ville det ikke være at foretrække at se/spille ‘Late Shift’ derhjemme? Jo, det egner formatet sig umiddelbart en hel del bedre til. For selvom det da kan være interessant at reflektere over, hvorfor nogle af ens egne valg adskiller sig fra flertallets, så kan den manglende indflydelse let rive en ud af den fængende oplevelse af at styre hovedkarakteren igennem fortællingen.

Joe Sowerbutts spiller Matt med overbevisning, og så er det godt tænkt, at han i sin voice-over berører tematikker som netop konsekvenserne af valg og tilfældigheder. Det er dog især for det ekstremt spændende eksperiments skyld, at visningen kan anbefales.

Læs også: De ti teknisk bedste interaktive musikvideoer med The Streets, Santigold og Wiz Khalifa