Tom Cruise har forsikret os om, at fremtiden vil bringe en ‘Top Gun 2’, men inden da kan man dulme spændingen med hans kommende film ‘American Made’, hvor han også sidder i cockpittet – denne gang som pilot for CIA.
Cruise spiller Barry Seal, der som almindelig flypilot og familiefar bliver headhuntet af CIA for at arbejde mod den blomstrende kommunisme i Centralamerika. Men jobbet får ham i uføre, og han bliver blandt andet involveret i Pablo Escobars famøse Medellin Kartel, får en retssag i nakken og har svært ved at styre sin nyfundne adgang til penge og vågen.
‘American Made’, der er baseret på en virkelig historie, er instrueret af Doug Liman, som før har arbejdet sammen med Cruise på den anmelderroste ‘Edge of Tomorrow‘. Ud over Cruise står Domhnall Gleeson, Jesse Plemons og Sarah Wright (‘Parks and Recreation’) på rollelisten
‘American Made’ får dansk premiere 24. august.
Læs også: Tom Cruise vækker onde kræfter til live i ny trailer til ‘The Mummy’-reboot