I kultsatiren ‘Wet Hot American Summer’ fra 2001 foreslog Ben, spillet af Bradley Cooper, på sommerlejrens sidste dag i 1981, at alle karaktererne burde mødes igen ti år senere.
I første omgang blev det ikke til en sequel, men derimod forhistorien om den første dag på sommerlejren i tv-serien ’Wet Hot American Summer: First Day Of Camp’ fra 2015.
Her blev castet, der udover Bradley Cooper blandt andre tæller stjerner som Amy Poehler, Paul Rudd og Elizabeth Banks, der alle sidenhen er blevet store navne i Hollywood, genforeneret i endnu en plathumoristisk svingom.
Nu, to år senere, kommer så den efterfølger, som Cooper spåede om tilbage på lejrskolens sidste dag.
Stort set alle vender tilbage i opfølgeren ̶ dog med undtagelse af Cooper selv, der ikke havde mulighed for at gentage sin rolle på grund af kalenderproblemer.
I stedet for at lade hans fravær gå ubemærket hen tiltaler serieskaberne problemet direkte i ny teaser. Adam Scott (’Big Little Lies’, ’Parks and Recreation’) har overtaget rollen for Cooper, og årsagen til hans bemærkelsesværdige forandring skyldes naturligvis bare et nose job.
’Wet Hot American Summer: 10 Years Later’ kan ses på Netflix.