Op til Oscar-showet i 2016 vidste alle, at Leonardo DiCaprio ville få sin nominering for bedste mandlige hovedrolle i ’The Revenant’, som han også endte med at vinde. DiCaprio var også sikker på, at Tom Hardy ville blive nomineret for birollepræstationen i samme film, mens Hardy selv var mere tvivlende.
De to skuespillerkollegaer besluttede sig for at vædde om det. Taberen skulle få en tatovering, som vinderen frit kunne vælge.
Hardy endte som bekendt med at blive Oscar-nomineret, og nu har han omsider gjort alvor af væddemålets konsekvenser. Han havde ellers ikke selv meldt ud, at den famøse tatovering var blevet en realitet, men da en fan uploadede en selfie med skuespilleren, bed internettet mærke i teksten ‘Leo knows all’ på skuespillerens højre biceps.
Se billedet her:
Læs også: Hør hidtil uudgivet mixtape fra dengang Tom Hardy ville være rapper