Første detaljer om provokatøren Gaspar Noés næste film er ude

Første detaljer om provokatøren Gaspar Noés næste film er ude
Gasper Noés seneste film 'Love'.

Den argentinske instruktør Gaspar Noé er ikke bange for at provokere. Faktisk synes det at være hovedformålet med de fleste af hans film at overskride grænser. Senest kunne det ses i porno-arthousefilmen ’Love’, der blandt andet bød på et spektakulært 3D-cumshot. Nu er de første oplysninger om hans næste filmprojekt afsløret, og det lyder som den Noé, man kender.

’Psyché’ foregår i midt-1990’erne og følger 20 dansere, som mødes for at øve en rutine ordentligt igennem over tre dage. Men alt skal ikke være pligter, så de beslutter sig også for at holde fest – i selskab med en stor sangriabowle. Aftenen udvikler sig dog i en uventet retning, da det går op for dem, at nogen har puttet stoffer i sangriaen. Rusen afføder ekstreme op- og nedture og massevis af galskab i løbet af en syret nat.

Filmen har et budget på cirka 15 millioner kroner og skydes over blot to uger. Rollebesætningen er ikke afsløret endnu, men optagelserne skulle gerne blivet afsluttet i denne måned. Gaspar Noé har endnu ikke selv udtalt sig om filmen.

Læs også: Se Nicolas Winding Refn i fascinerende samtale med ’Irreversible’-instruktør

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af