Lars von Triers ‘The House That Jack Built’ åbner CPH PIX-festivalen

Lars von Triers ‘The House That Jack Built’ åbner CPH PIX-festivalen
Matt Dillon i 'The House That Jack Built'.

Lars von Triers seriemorderfilm ‘The House That Jack Built’ var på alles læber under Canne-festivalen i maj, selvom den blev vist uden for konkurrence. Og nu får det danske publikum også snart mulighed for at se, hvad der er op og ned i filmen, som blev tilsvinet af nogle, hyldet af nogle, mens andre slet ikke så den til ende.

Festivalen CPH PIX har nemlig netop annonceret, at ‘The House That Jack Built’ bliver årets åbningsfilm 26. september i Imperial, selvom filmen først får regulær biografpremiere 29. november.

Matt Dillon spiller titlens Jack, hvis udvikling som seriemorder vi følger over en periode på 15 år fra det første, nærmest tilfældige mord til de mere og mere gennemtænkte forbrydelser. På rollelisten ses også Bruno Ganz som Verge – en mystisk mand, som Jack bekender sig til undervejs. Og blandt ofrene ser vi Sofie Gråbøl, Uma Thurman og Marijana Jankovic.

Læs vores anmeldelse af filmen fra Cannes-festivalen.

CPH PIX løber af stablen 27. september til 10. oktober.

Læs også: Jeg har ingen respekt for dem, der udvandrede fra ‘The House That Jack Built’ og sladrede bagefter

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af