Netflix offentliggør premieredatoen for ‘House of Cards’ sæson 6

Hvordan skal ‘House of Cards’ klare sig uden Kevin Spaceys diabolske Frank Underwood i centrum for den politiske korruption af Det Hvide Korthus?

Det noget nær eksistentielle spørgsmål besvarer Netflix den 2. november, hvor sjette og sidste sæson af fagskibsserien lander på streamingtjenesten – nu med Robin Wrights Claire Underwood bag skrivebordet i Det Ovale Kontor.

I den nye sæson forventes Frank at være i fængsel – eller måske endda død? – hvorfor handlingen centrerer sig om Claires tilvænning til rollen som verdens mest magtfulde kvinde. Wright får stærk support af Michael Kelly, Patricia Clarkson, Campbell Scott og de to nytilkommere Diane Lane og Greg Kinnear, hvis samlede stjernewatt formentlig skal distrahere en kende fra elefanten i rummet.

Spørgsmålene til sæsonen er mange, meningerne allerede delte og nedtællingen er hermed begyndt.

Læs også: Robin Wright om Kevin Spacey: »Jeg kendte ikke manden«

Læs også: Se første teaser til den sidste ‘House of Cards’-sæson med Claire i centrum

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af