Instruktør Adam McKay blev oprindeligt kendt på at lave rendyrkede komedier såsom ‘Anchorman’ og ‘Step Brothers’, men har på det seneste markeret sig med mere dramatiske projekter som ‘The Big Short’ og den kommende ‘Vice’ med Christian Bale.
Et af instruktørens sideprojekter har været den populære comedy-hjemmeside ‘Funny or Die’, som han grundlagde sammen med Will Ferrell og Chris Henchy i 2007. ‘Funny or Die’ har blandt andet stået bag det populære ‘Between Two Ferns’-satire-talkshow med Zach Galifianakis.
Nu viser det sig dog, at McKay i al stilfærdighed har forladt ‘Funny or Die’. I en udtalelse til Vulture siger han: »På det seneste er jeg blevet mere draget af historier og projekter, der betyder meget for mig – store penge, store virksomheder og global opvarmning. Siden ‘Funny or Die’ drives af reklameindtægter, føler jeg, det er på tide at for mig at gå af. Jeg må sige, at jeg elsker, hvad vi har skabt hos ‘Funny or Die’ og alle de fantastiske kollegaer, som jeg kun ønsker det bedste«.
På Twitter er McKay meget direkte omkring sin aversion imod store virksomheder og deres rolle i global opvarmning. I januar udtrykte McKay stor utilfredshed med en serie af ‘Funny or Die’-videoer, der var sponsoreret af energi- og olieselskabet Shell. McKay kaldte det: »Det mest ulækre, jeg nogensinde har set«.
Videoerne, der hed ‘Growing Up Fast’, er siden blevet fjernet fra ‘Funny or Die’.
Om netop denne hændelse har medvirket til McKays exit, melder historien ikke noget om.
Læs også: Christian Bale er fuldstændig uigenkendelig i første trailer til ‘Vice’
Let me be really clear: this is the most disgusting thing I’ve ever seen. I’m shocked and horrified FOD did this. More to come. https://t.co/vdqiWGWL61
— Adam McKay (@GhostPanther) 19. januar 2018