Henry Cavills episke moustache er tilbage i en god sags tjeneste – donerer penge til Movember

Henry Cavills episke moustache er tilbage i en god sags tjeneste – donerer penge til Movember
Henry Cavill med det famøse overskæg, der kostede millioner for Warner Bros. (Foto: Neilson Barnard/Getty Images)

Da ‘Justice League’ fik premiere sidste år, gik en stor del af dens omtale, uheldigt nok, til Henry Cavill aka. Supermans overlæbe.

Dette skyldes, at der blev foretaget en stor del reshoots til ‘Justice League’, efter optagelserne til Cavills næste film, ‘Mission Impossible: Fallout’ var gået i gang.

Til sidstnævnte havde Cavill groet sig et flot overskæg, som han ikke måtte fjerne for producenten Paramount, også selvom Warner Brothers bag ‘Justice League’ i hat og briller-desperation tilbød at betale for et falsk skæg (… ). Det resulterede i, at skægget måtte fjernes ved hjælp af CGI i ‘Justice League’ – et stunt, der kostede millioner af dollars. Resultatet var… opsigtsvækkende.

Men overskæggets minde lever endnu.

I anledning af dette års Movember, en organisation der opfordrer mænd til at gro overskæg i november måned og derigennem samler penge ind til velgørenhed, har Paramount lagt en video på Twitter, hvor de hylder Cavills nu hedengangne overskæg med hashtagget #ShavedButNotForgotten. Samtidigt har de doneret til Movember, og opfordrer andre til at gøre det samme.

Cavill selv postede også en ode skægget på sin Instagram, da han barberede det af tilbage i marts. Se begge videoer nedenfor.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

#ShavedButNotForgotten

Et opslag delt af Henry Cavill (@henrycavill) den

Læs også: Moustache-galskaben fortsætter: Warner Bros. tilbød at betale for falsk skæg til Henry Cavill i ‘Mission Impossible 6’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af