’Game of Thrones’ er som bekendt aktuel til foråret med sin ottende og sidste sæson, men det er ikke det sidste, vi kommer til at se til George R. R. Martins univers – faktisk har der tidligere været snak om, at hele fire spinoffs var på vej.
Det er står klart, at opfølgeren (i hvert fald den første af dem) bliver med Jane Goldman og S. J. Clarkson som skabere og Naomi Watts i en bærende rolle. Og med en nylig udmelding om, at produktion er planlagt til at begynde i starten af sommeren i år, tager serien for alvor form.
Serieudvidelsen, som R. R. Martin har rygtet kommer til at hedde ’The Long Night’, udspiller sig mange tusinde år før de begivenheder, der finder sted i ’Game of Thrones’, og vil kommer afdække hemmeligheder om Westeros’ historie, fortælle the white walkers’ sande oprindelseshistorie og »følge verdenens forfald fra heltenes gyldne tid til dens mørkeste time«, som det lyder i den officielle seriebeskrivelse.
Goldman er manuskriptforfatter bag ’X-Men’-filmene ’First Class’ og ’Days of Future Past’, de to installationer af ’Kingsman’ og superheltefilmen ’Kick-Ass’. Clarkson har instrueret afsnit af Martin Scorsese-serien ’Vinyl’ på HBO, Netflix’ ’Orange Is the New Black’ og senest krimiserien ’Collateral’. R. R. Martin står også som historieforfatter, og serien produceres af HBO’s GOT-skabere David Benioff og D. B. Weiss.
På rollelisten får Watts selskab af Georgie Henley (‘The Chronicles of Narnia’), Ivanno Jeremiah (‘Black Mirror’), Alex Sharp (‘How to Talk to Girls at Parties’), Toby Regbo (‘Fantastiske skabninger 2’), Denise Gough (‘Colette’), Naomi Ackie (‘Lady Macbeth’), Jamie Campbell Bower (‘Fantastiske skabninger 2’) og Sheila Atim.
Læs også: Det skal du streame på Netflix, Viaplay, HBO Nordic mv. i februar