‘The End of the F**cking World’ vender tilbage med premieredato og mystisk billede

‘The End of the F**cking World’ vender tilbage med premieredato og mystisk billede

Bliver Alyssa gift i den nye sæson af ’The End of the F**cking World’? Fanhjernerne eksploderer verden over.

Hun er i hvertfald iklædt brudekjole på den seneste fotografiske smagsprøve på den kommende sæson.

»Jeg hedder Alyssa, og jeg troede allerede, jeg havde haft mit livs værste dag«, står der under et andet brudefoto på seriens Instagram, hvor 5. november blev offentliggjort som premieredatoen på Netflix.

 

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

I’m Alyssa. I’m nineteen. And I thought I’d already had the shittest day of my life.

Et opslag delt af The End of the F***ing World (@teotfw) den

 

Tidligere har Netflix postet et billede af Alyssa i servitrice-uniform, så mon ikke hun har fået job på den sjælsforladte cafe, hun sidder i på brudebilledet?

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

repost @jessybarden: “Fuck it, here we go again.”

Et opslag delt af The End of the F***ing World (@teotfw) den

Sæson et af ’The End of the F**cking World’ tog Netflix-seerne med storm med sin skæve fortælling om det usandsynlige makkerpar Alyssa og James. Vores egen anmelder kvitterede med seks stjerner. Parret blev spillet af de to unge britiske skuespiltalenter Jessica Barden (‘The Lobster’) og Alex Lawther (‘Black Mirror’).

Selvom James i starten var overbevist om sin egen psykopati og planlagde at dræbe Alyssa, bragte deres turbulente flugt dem tæt sammen, og mordplanerne forduftede.

Publikum blev efterladt med noget af en cliffhanger i finaleafsnittet, og selvom Jessica Barden helt sikkert spiller en fremtrædende rolle i sæson to, er der endnu ikke blevet løftet sløret for, om Alex Lawther vender tilbage.

’The End of the F**cking World’ blev produceret af britiske Channel 4, men floppede på traditionelt flow-tv. Efter Netflix samlede den op, blev den en udelt streaming-succes. Siden har tjenesten fulgt op med andre populære britiske ungdomsserier, blandt andet ’Sex Education’ .

Sæson to kan som sagt ses på Netflix 5. november.

Læs også: En hyldest til det fabelagtige politipar fra ‘The End of the F**cking World’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af