Netflix lægger an til at erobrere det enorme post-‘Game of Thrones’ fantasymarked med den milliondyre seriesatsning ‘The Witcher’ – og den nyeste trailer vidner om høje ambitioner med massive kampscener og en gennemført scenografi.
‘The Witcher’ er baseret på den populære bogserie af samme navn, og følger den ensomme monsterjæger Geralt af Rivia (spillet af Henry Cavill), der kæmper for at finde sin plads i verdenen The Continent, hvor menneskene ofte er lige så bestialske som de monstre, han jager.
Men pludselig bliver hans afsondrede eksistens som lejemorder afbrudt, da skæbnen fører ham sammen med den magtfulde troldkvinde Yennefer (Anya Chalotra) og unge prinsesse Cirilla Fiona Elen Riannon, der bærer på en farlig hemmelig, mens borgerkrigen står for dør. Lyder det forvirrende? Så læs vores introduktion til det omfattende univers.
‘The Witcher’-universet er allerede blevet fortolket på en række forskellige platforme og har vist sig at være uhyre populært. Udover den oprindelige bogserie kan man også følge Geralt af Rivia i en række videospil, der er solgt i mere end 33 millioner kopier verden over. Og Netflix er tilsyneladende selvsikre på, at de kan gøre videospillene kunsten efter: Allerede inden premieren på første sæson, som lander den 20. december, er serien blevet fornyet med sæson to.