’Devs’: Sci-fi-geniet Alex Garland varmer op til noget stort i sin snigende seriedebut
»Hvis det er sandt, ændrer det bogstaveligt talt alting«.
»Nej. Hvis det er sandt, ændrer det absolut ingenting«.
Da jeg gav mig i kast med ’Devs’, fik ovenstående dialog mig til at tænke på traileren til Christopher Nolans kommende film ’Tenet’, hvor replikkerne er så mystifistiske og Nolan’ske, at det næsten lyder som en parodi: »Hvad fanden er der sket her?« spørger Robert Pattinson, hvortil John David Washington svarer: »Det er ikke sket endnu…«.
Første afsnit af Alex Garlands nye serie teaser på lignende vis sit publikum med, at der er noget helt vildt i vente. Det er da også helt i orden, hvis der er noget om snakken. Og det plejer der at være med den britiske instruktør og forfatter, der er en af Hollywoods allermest interessante navne, når det kommer til original science fiction. Det har han vist som instruktør på sci-fi-perlerne ’Ex Machina’ og ’Annihilation’ og før det som manuskriptforfatter på Danny Boyle-filmene ’28 dage senere’ og ’Sunshine’.
Karaktererne taler om Devs – et tophemmeligt projekt, som it-firmaet Amaya og dets grundlægger Forest (Nick Offerman) arbejder på. Sonoya Misuno, der også havde roller i Garlands to forrige film, foruden ’Maniac’ og ’La La Land’, spiller it-ingeniøren Lily, der arbejder i selvsamme firma. Da hendes kæreste Sergei (Karl Glusman) forsvinder, samme dag som han ansættes hos Devs, nærer hun mistanke om, at noget fordækt ligger bag.
Publikum ved det lidt før hende, for i afsnit 1 er vi med Sergei på sin første (og sidste) dag i det nye job. Hvad Devs-projektet helt præcist handler om, er serien mere tilbageholdende med. Men koden bag programmet er i hvert fald så revolutionerende, at Sergei får åndedrætsbesvær og kaster op efter at have nærstuderet den. Eller er der en anden årsag bag hans angstanfald?
Den langsomme, snigende opbygning kunne have været mindre velfungerende i andres hænder, men med Alex Garland ved roret har man ikke noget imod at vente lidt ekstra tid på afsløringerne. For til gengæld får man en gevaldig portion trykket stemning, hjemsøgende elektronisk underlægningsmusik samt ekstremt skarpe, velkomponerede og lækre billeder.
Æstetikeren Garland kommer ikke mindst til syne, når vi befinder os inde i Devs-bygningen, hvis arkitektur er mindst lige så indtagende i sig selv, som det var tilfældet med Oscar Isaacs afsidesliggende luksusresidens i ’Ex Machina’. Udefra er den en grå betonklods, men indeni er den et funklende, gyldent, maskinelt hjerte.
Dialogen fører ikke altid fortællingen lige så elegant frem. Da Lily eksempelvis opsøger sin ekskæreste for hjælp, og han giver hende et længere referat af, hvordan deres forhold sluttede, er det alt for tydeligt rettet mod et uvidende publikum.
Indtil videre fungerer ’Devs’ helt klart bedst, når den gør det modsatte: Holder sit publikum hen i det uvisse. Som når kameraet hviler på den kæmpestore og urovækkende statue ved Amaya-basen forestillende en pige med et udefinerbart ansigtsudtryk.
Dampen går i hvert fald lidt af ballonen i afsnit 2, hvor nogle af de ventede afsløringer ikke er helt så fascinerende og foruroligende som første afsnits opvarmning til dem.
Med seks afsnit igen kan der dog nå at ske meget, og det ville være meget ulig Alex Garland ikke at slutte sin fortælling af med et rystende klimaks.
Kort sagt:
Alex Garlands første serie har samme lækre æstetik og ulmende stemning som i instruktørens sci-fi-perler ’Ex Machina’ og ’Annihilation’. Nu håber vi bare, at krimimysteriet kan leve op til den fascinerende åbning.
Anmeldt på baggrund af de første to afsnit.