’P-Valley’: Syndigt underholdende stripklubserie er seriøst binge-værdig
Mississippiheden brænder og blænder, og sveden perler konstant på smuk, brun hud. Dollarregn, neonlys, paillet-bling-bling og tårnhøje hæle står i skærende kontrast til endeløse, nedslidte forretningsfacader, graffiti-tags og baggårde fyldt med flodbølgeskrald.
Soundtracket blæser både sydstatshiphop og traditionel gospel, alt imens strippernes atletiske superevner får dig til at tabe både næse og mund. Igen og igen. ’P-Valley’ er for meget og mere til. En syndig tv-serie på maksimum, der tager binge-værdig til et helt nyt niveau.
Tænk J-Lo og co. i ’Hustlers’, stryg den grimme bismag af udnyttelse via stofoverdosis i drinken og tilsæt et fuldfedt, afroamerikansk karaktergalleri, du øjeblikkelig falder pladask for.
Skabt af Katori Hall og modeleret over hendes originale teaterstykke ’Pussy Valley’ tager serien, der kan fanges med et nyt afsnit hver uge på C More, os med til den opdigtede flække Chucalissa i Mississippi.
På stripbaren The Pynk styrer Uncle Clifford (Nicco Annan) slagets gang med hård, men altid moderlig hånd. Med glamourøse parykker, lakerede, smykkebesatte negle, barberbladsskarpt skæg og glossy kysselæber er Uncle Clifford en queer, nonbinær dronningebi, der både sværmer om sine piger og stikker fra sig om nødvendigt. Hun er seriens skamløst underholdende midtpunkt og i tilgift en af de bedst realiserede tv-karakterer, jeg længe er stødt på.
Ulastelig tarveligt klædt og bevæbnet med et veritabelt arsenal af sydende one-liners læser hun alt og alle omkring sig med et smørret smil. The library is open.
Men lige bag den neonoplyste facade er der kaos. The Pynk er i betalingsvanskeligheder, en snu forretningsmand i alliance med byens borgmester pønser på at bygge et kæmpekasino, og Mercedes (Brandee Evans), Uncle Cliffords favorit og The Pynks trækplaster, planlægger at trække sig tilbage. Måske kan legenden Mercedes’ sidste dans lokke godtfolk til og fylde klubbens tomme pengekasse?
Nyt blod og talent finder Uncle Clifford i Autumn Night (Elarica Johnson). En kvinde med en fortid at flygte fra og dybe traumer, der driver hende. Et noir-mysterium – komplet med en gådefuld kuffert – der drypvis afsløres som serien skrider frem, men også drivende dramatisk klippes drillende til og fra.
Nok er ’P-Valley’ forkortet fra det uartige, men oprindelige ’Pussy Valley’, men det er sådan cirka også det eneste sippede, der er at sige om Katori Halls ultra-eksplicitte, sexarbejder-positive fortælling fra Mississippi-deltaets rå virkelighed.
Serien skyller som en grumset flodbølge ind over glansbillede-Amerika og blotlægger al fastgroet råddenskab: Social ulighed, sydens hæslige historie og forhold til sorte, politisk korruption, homofobi; samfundets såvel som den internaliserede, misogyni og religiøs fanatisme. Dollars driver alt – på godt og ondt.
Med nuanceret blik og visuel sanselighed (og i øvrigt flankeret af et hold bestående udelukkende af kvindelige instruktører) skaber Hall et univers og nogle karakterer, der drager fra første øjekast.
Mercedes er en fighter med en håndgribelig drøm om at åbne sit eget dansestudio og således komme et skridt tættere på at genvinde forældremyndigheden over teenagedatteren, der er i pleje hos en mere velstillet familie. Langsomt, men sikkert har hun ’stakket’ dollarsedler og kan nu næsten smage selvstændighedens sødme. Bare lige en sidste dans…
Mercedes er badass ,og du hepper på hende hele vejen. Og for satan hvor ser hun bare cool ud, når hun løbetræner i kropsnært outfit med sin pitbull rundt i kvarteret. Og så er der den korrupte borgmester, der sporter guld-grillz og et veltrimmet fuldskæg, han ynder at frisere med en børste ved enhver given lejlighed.
Den slags labre detaljer flyder ’P-Valley’ over med i nærmest hver en scene, og serien forekommer øjenåbnende autentisk i sin miljøtegning fra et glemt hjørne af Mississippi.
Finest og mest følsom er seriens skildring af det spirende tys-tys-forhold mellem Uncle Clifford og byens raptalent Lil’ Murda (spillet med et charmerende glimt i øjet af J. Alphonse Nicholson) dog. Nok kaster Lil’ Murda hiphopflabet om sig med dollarsedler efter danserne på The Pynk i et forsøg på at performe den maskuline rapper-rolle, men det er glamourøse Uncle Clifford, han i virkeligheden tørster efter. Den queer-romance tog – undskyld sproget – røven på mig på den bedst tænkelige måde.
Kort sagt:
Katori Halls ’P-Valley’ er uhørt underholdende og uartigt laber-underlødig fra start til slut. Holder den niveauet og nuancerne sæsonen igennem, kunne den godt ende som en af årets allerbedste, nye serier.
Anmeldt på baggrund af de første fem afsnit.