Bølgerne går højt i sagen om Johnny Depp og Amber Heard, efter at tabloidavisen The Sun i sidste uge fik medhold i retten for sin beskrivelse af Depp som »wife beater«.
Sagen har kostet Johnny Depp sin rolle som Grindelwald i ‘Fantastiske skabninger 3’, og det har fået tusindvis af skuespillerens fans på barrikaderne.
I en underskriftindsamling, der i skrivende stund har over 1.2 millioner underskrifter, kræver hans fanskare, at Amber Heard fyres fra den kommende ‘Aquaman 2’.
Argumentationen lyder, at Heard, ifølge Depp, også har været voldelig og slået sin eksmand i ansigtet flere gange og skamferet hans finger med en vodkaflaske.
I et interview med Entertainment Weekly kommenterer Heard på kampagnen, som hun ikke har i sinde at influere sin rolle i ‘Aquaman 2’:
»Betalte rygter og betalte kampagner på sociale medier dikterer ikke casting-beslutninger, da de ikke har nogen basis i virkeligheden«, siger skuespilleren og understreger, at hun ser frem til at fortsætte i rollen som Mera.
Ifølge Heard begynder optagelserne til superheltefilmen i 2021. Premieredatoen er sat til 2022, men Warner Bros. har endnu ikke bekræftet casting eller optagestart.
Johnny Depp planlægger at anke domskendelsen.