Disse film skal du streame i januar – fra Pilou Asbæk på Netflix til Yung Lean og ‘Druk’

Nogle af 2020's mest omtalte biograffilm lander på streamingtjenesterne i januar. Vi guider dig til de mest spændende streamingtitler i årets første måned.
Disse film skal du streame i januar – fra Pilou Asbæk på Netflix til Yung Lean og ‘Druk’
Pilou Asbæk og Anthony Mackie i 'Outside the Wire' på Netflix. (Foto: Jonathan Prime​/Netflix)
STREAMING TOGETHER
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Assistant’

Kitty Green debuterer som spillefilminstruktør med det højaktuelle MeToo-drama ’The Assistant’, som vi på Soundvenue placerede på en femteplads på vores liste over de bedste film i 2020.

Filmen følger en dag i den unge kvindelige filmproduktionsassistent Janes (Julia Garner) arbejdsliv. Under sine daglige rutinerbegynder hun at mistænke sin mandlige chef for magtmisbrug og seksuelle overgreb over for unge, kvindelige ansatte og klienter. Hun lærer dog på den hårde måde, at hun er lavest i hierarkiet, og at hun ikke har et ord at skulle have sagt i sagen.

Kan ses på Viaplay 31. december.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Pieces of a Woman’

Vanessa Kirby vandt prisen for bedste kvindelige skuespiller ved årets Venedig Film Festival for sin præstation i ’Pieces of a Woman’, der følger et par, som skal forsøge at håndtere en stor sorg, da de mister deres barn under en fødsel, mens de sideløbende skal forberede sig på en retsag mod jordemorderen, som formentlig var skyld i barnet død.  

Filmen er den ungarnske ‘White God’-instruktør Kornél Mundruczós første engelsksprogede film, og overfor Kirby spiller Shia LeBeouf.

Kan ses på Netflix 7. januar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Druk’

Thomas Vinterbergs ’Druk’, som vi kårede til 2020’s bedste danske film, blev en gigantisk biografsucces med over 800.000 solgte billetter, men var man blandt de få, der missede den, kan den nu ses fra sofaen.

’Druk’ følger fire gymnasielærere, spillet af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe, der alle sidder fast i hverdagens trommerum. Inspireret af en norsk filosof, der mener, at mennesket er født med en halv alkoholpromille for lidt, beslutter de sig for at starte et eksperiment, hvor de i dagligdagen og arbejdstiden skal opretholde en promille på 0,5.

Kan ses på Blockbuster og Viaplay (køb fra 25. december og leje 25. januar).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Tenet’

Christopher Nolans action-thriller ’Tenet’ var en af årets mest ventede film, men fik en noget blandet modtagelse af filmkritikere verden over.

På ægte nolansk vis følger vi en CIA-agent aka. protagonisten (John David Washington), der begiver sig ud på sit livs mission, hvor han skal forsøge at stoppe en ildevarslende tredje verdenskrig ved hjælp af inversion, som er et mystisk tidsmanipulerende våben.

Washington bliver flankeret af Robert Pattinson, Elizabeth Debicki, Aaron Taylor-Johnson, Kenneth Branagh og Michael Caine.

Kan ses på Blockbuster 28. december.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Outside the Wire’

Svenske Mikael Håfströms Netflix-film ‘Outside the Wire’ lover godt nyt for alle, der elsker hæsblæsende actionfilm af den mere stiliserede slags.

Filmen er sat i et fremtidigt univers og følger en dronepilot (Damson Idris), som bliver sendt til en militærzone for at lokalisere en dommedagsenhed, før en gruppe oprørere gør det. Her får han hjælp af en pænt vild cyborg (Anthony Mackie fra ‘Avengers’), som har uovertrufne kampevner.

Pilou Asbæk spiller militærmand med en skorpion tatoveret på halsen!

Kan ses på Netflix 15. januar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Run’

Man kan ikke undslippe sin mors kærlighed. Det lærer den paralyserede teenager Chloe (Kiera Allen) på den hårde, da hun finder ud af, at hendes mor Diane (Sarah Paulson) gennem hele hendes liv har forsynet hende med piller, som fastholder hende i kørestolen.

Chloe forsøger at slippe væk, men langt kommer hun ikke, da hendes manipulerende mor har mystiske og grufulde planer med hende.

‘Run’ er skrevet og instrueret af Aneesh Chaganty og befinder sit i krydsfeltet mellem thriller- og horrorgenren.

Kan købes på Blockbuster nu – leje fra 11. januar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Dig’

Netflix’ arkæologifortælling er baseret på den sande historie om Edith Pretty (Carey Mulligan), der i de ulmende år op til Anden Verdenskrig forandrede briternes historieforståelse, da hun sammen med amatørarkæologen Basil Brown (Ralph Fiennes) gravede et skib fyldt med skatte frem fra den sagnomspundne angelsaksiske tid.

‘The Dig’ er baseret på John Prestons roman, som genskabte historien om masseudgravningen i Sutton Hoo i 1938. Filmen er instrueret af Simon Stone.

Kan ses på Netflix 29. januar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Yung Lean: In My Head’

Den svenske rapper Yung Lean er en global stjerne og Skandinaviens største hiphopeksport, men succesen er også kommet med en pris. Han har været hvirvlet ind i et alvorligt stofmisbrug, han har været indlagt på et psykiatrisk hospital, og så mistede han sin manager, der også var en meget tæt ven.

Alt det bliver vi klogere på i Henrik S. Burmans dokumentar ‘Yung Lean: In My Head’, som følger rapperen stige til berømmelse, samtidigt med at han, på grund af sit stofmisbrug, får sværere ved at skelne mellem virkelighed og fantasi.

Kan ses på Blockbuster 18. januar

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af