’The Drowning’: Mysteriet lever til det sidste i eminent velspillet BBC-krimi
Da Tom var fire, forsvandt han under en familiepicnic. Den nærliggende sø blev finkæmmet, men barneliget blev aldrig fundet. Nu er ti år gået. Toms mor Judy har aldrig opgivet håbet om gensyn.
Det håb manifesterer sig i en levende dreng, da hun en morgen ser den 14-årige Daniel stå på skolebussen. Alt ved ham minder om Tom. Hans krøllede hår. Han måde at bevæge sig på, hans smil. Det halvmåneformede ar under det ene øje.
Politiet vil ikke hjælpe. De mener, Judy er skør. Det samme gør familien. Så Judy tager sagen i egen hånd og stalker drengen, groomer ham og vrider sig selv helt ind i hans barnehjerte.
Genistregen i BBC-serien ’The Drowning’ er, at skurken lige så godt kan være helten. Jill Halfpenny spiller Judy med en brændende kompromisløshed, der udgår fra enten en mors løvehjerte eller en indre galskab. Overfor hende er Daniels overbeskyttende, kølige-og-så-varme far eller bortfører, Rupert Penry-Jones, et lige så stort og fortryllende mysterium.
Judy vader over grænser. Hun afpresser sin medarbejder (Abs Olusanmokun), der er illegal immigrant til at skaffe hende et såkaldt DBS-certifikat (en slags børneattest) via en kriminel bande, der fabrikerede hans arbejdstilladelse. Judys fortid er plettet, men af hvad finder vi aldrig ud af.
Judy ansættes som musiklærer på Daniels skole. Det er mere end heldigt, at drengen viser sig at have talent for musik. Daniel spilles af Cody Molko, hvis far er Brian Molko – forsanger i alt-rock-gruppen Placebo. Cody Molko spiller de store følelser subtilt i sit kønne, skrøbelige barneansigt, så man får lyst til at bryde gennem skærmens fjerde væg og beskytte ham mod de upålidelige voksne, der kæmper om ham.
Serien viger ikke væk fra det komplekse mørke. Et spørgsmål rejses i tredje ud af de fire afsnit: Var det Judys dysfunktionelle familie, der var skyld i, at Tom forsvandt? Hendes bedste veninde snuppede den villige mand, broren er kun optaget af sin advokatkarriere, og moren lægger ikke skjul på, at kærligheden til ham er større, end den er til problembarnet Judy. Selv er hun i så stærk en konflikt med sin far, at hun nægter at møde op til hans begravelse. Så hvem havde tid til at holde øje med Tom?
Man tænker på den russiske ’Loveless’, der vandt juryens pris ved Cannes i 2017, hvor et barn også forsvinder. Aleksej stikker af, da han overhører et skænderi om, hvor han skal bo efter skilsmissen. Hverken mor eller far ville have ham. Først to dage senere går det op for dem, at han er væk. De voksne er alt for optagede af dem selv. ’The Drowning’ er ikke kærlighedsløs. Her er det nærmere landsmanden Mike Leighs sociale arv, der spænder ben for nærheden.
Seriens første afsnit starter lige på og hårdt. Uden at kende Judy kastes vi direkte ud i at følge moren stalke en dreng, hun har set på bussen. Det smager af generisk krimi, når man vægter plot over dybden. I bund og grund havde et par ekstra afsnit på 45 minutter i hver sin ende løftet serien, hvis eneste fejl er, at den skynder sig for meget gennem sin historie.
Nogle plot er for nemme at regne ud. I ’The Drowning’ er løsningen som et stykke sæbe, du prøver at lukke hænderne om under vand. Lige når du tror, den er ved at være der, smutter den mellem fingrene på dig igen.
Kort sagt:
Bundsolide skuespilpræstationer holder ild i det oprigtigt spændende mysterium om, hvorvidt Daniel faktisk er Tom.
Anmeldt på baggrund af hele serien.