Da Emma Stone i 2017 modtog en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for ‘La La Land’, var det ingen ringere end Leonardo DiCaprio, der præsenterede prisen og overrakte den til vinderen.
Og det gik ikke Emma Stones opmærksomhed forbi. Hun havde nemlig været næsten besat af DiCaprio, da hun var barn.
Nu fortæller Stone i et interview i The Jess Cagle Show, hvad der gik igennem hovedet på hende, da det gik op for hende, at det var netop ham, der skulle overrække hende karrierens største udmærkelse.
»Jeg har set ’Titanic’ syv og en halv gang i biografen. Han (Leonardo DiCaprio, red.) var mit livs kærlighed. Jeg havde et billede af ham på mit værelse, som var signeret, og som jeg havde fået til min 12-års fødselsdag. Og jeg var på vej op mod Leo, og havde det sådan, ’det her er officielt det mest surrealistiske øjeblik i mit liv«, siger hun og fortsætter:
»Jeg kunne ikke tro det. Jeg tror måske, at han synes, at jeg en smule underlig, for hver gang jeg ser ham, siger jeg ’hey, hvordan går det?’. (…) Han er dog meget sød. Men at det var ham (der overrakte prisen, red.) var helt sikkert den mest vanvittige oplevelse«.
Stone er snart aktuel med sin Disney-filmen ’Cruella’, der handler om den titulære Disney-skurk. Den får simultant premiere i biografen og på Disney Premier Access 28. maj.