Se det første billede af Leonardo DiCaprio i Martin Scorseses ventede ’Killers of the Flower Moon’

Se det første billede af Leonardo DiCaprio i Martin Scorseses ventede ’Killers of the Flower Moon’
Leonardo DiCaprio. (Foto: Jemal Countess/Getty Images)

Dt første billede til Martin Scorseses ventede film ’Killers of the Flower Moon’ med Leonardo DiCaprio i hovedrollen er blevet offentliggjort, og her kan man se DiCaprio og Lily Gladstone i karakterer.

’Killing of the Flower Moon’ er en western, der handler om Ernest (DiCaprio) og Mollie Burkhart (Gladstone). Ernest er søn af en magtfuld landmand, som bliver spillet af Robert De Niro. Samtidig følger vi en FBI-agent, der i 1930’erne undersøger en række mord på indfødte amerikanere. Scorseses film er baseret på David Granns roman af samme navn.

’Killers of the Flower Moon’ bliver DiCaprios sjette film i rækken med Scorsese som instruktør. Blandt det tidligere frugtbare arbejde kan blandt andet nævnes ‘The Wolf of Wall Street’ og ’The Aviator’, hvor begge film indbragte ham en Oscar-nominering hver. Lily Gladstone fik sit store gennembrud i Kelly Reichardts ’Certain Women’, hvor hun spillede over for Kristen Stewart.

Jesse Plemons, Scott Shepherd, Pat Healy, Tantoo Cardinal og Michael Abbott Jr. er blandt de øvrige navne på rollelisten. Eric Roth (’A Star is Born’) er fast knyttet som producer på filmen, og med sig i ryggen har Scorsese også Apple, der har kastet svimlende 200 millioner dollars i retningen af projektet.

Filmen har fortsat ingen premieredato.

‘Killers of the Flower Moon’. (Foto: PR)
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af