Courteny Cox var såret over at være eneste ‘Friends’-stjerne uden en Emmy-nominering

Courteny Cox var såret over at være eneste ‘Friends’-stjerne uden en Emmy-nominering
'Friends'.

Igennem årene fik de seks ‘Friends’-stjerner 16 nomineringer ved den prestigefulde tv-pris Emmy Awards.

Men ingen af dem til til Courteny Cox. Faktisk var hun den eneste af de seks, der aldrig fik en nominering.

Og det, vil hun gerne erkende, havde hun svært ved at slå hen som ligegyldigt.

»Ja, det sårede altid mine følelser«, sagde skuespilleren, da hun besøgte Howard Sterns radioprogram sammen med Lisa Kudrow og Jennifer Anniston. Hun fortsatte:

»Når alle castmedlemmer var nomineret undtagen mig, sårede det helt klart mine følelser. Jeg var glad på alles vegne, og så var det til sidst sådan: ‘Nå, er jeg den eneste?’ Det gjorde ondt«.

Lisa Kudrow blev nomineret seks gange for rollen som Phoebe og vandt én gang, mens Jennifer Anniston var nomineret fem gange og ligeledes vandt én. Matt LeBlanc fik tre nomineringer, uden at vinde, mens Matthew Perry og David Schwimmer fik én nominering.

Courteney Cox understregede i programmet, at det betød meget for hende at blive Golden Globe-nomineret for serien ‘Cougar Town’ i 2010.

»Og jeg vil gerne sige: ‘Åh, hvem går op i det?’ Men det betød alt for mig. Jeg ville have mine kolleger til at respektere mig, og jeg ved godt, at Golden Globe ikke er ens kolleger, nødvendigvis, men det er sådan: ‘Ah, det tog lige lidt af stikket ud’«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af