’Lust’ med Sofia Helin og sex bliver den første skandinaviske HBO Max-serie

’Lust’ med Sofia Helin og sex bliver den første skandinaviske HBO Max-serie
Sofia Helin i 'Broen'.

Når HBO Nordic senere på året bliver til den globale streamingtjeneste HBO Max, bliver det fejret med en svensk komedieserie, ’Lust’:

Den første skandinaviske serie under HBO Max-brandet skal over otte afsnit handle om fire kvinder i 40’erne, der er barndomsveninder, og som forsøger at bibeholde en vis form for passion og begær i en verden, hvor det af og til kan synes umuligt.

En af kvinderne, Anette, skal imidlertid stå for en statsfinansieret undersøgelse ved navn ‘Make Sweden sexy again’, hvilket sætter en masse spørgsmål i gang om blandt andet rutineplaget og skemalagt sex, børn, ægteskab og karriere.

I rollen som Anette ses Sofia Helin, der senest medvirkede i ’Atlantic Crossing’ som Kronprinsesse Märtha og i den norske ‘Exit’, og som især er kendt fra DR-krimiserien ’Broen’, hvor hun spillede efterforskeren Saga Norén.

Derudover medvirker Anja Lundqvist (’Alex’), Julia Dufvenius og Elin Klinga i de øvrige hovedroller, mens Lundqvist, Helin og Dufvenius alle har bidraget til idéen bag serien.

’Lust’ har påbegyndt produktion, men en premieredato er fortsat uvis.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af