’Forhøret’ sæson 2: Trine Dyrholm er desperat hovedattraktion i stilsikkert medrivende krimiserie
DR og TV 2 har siddet tungt på tronen for danske krimiserier. Især når det gælder seertal.
Det ændrede sig i 2019, hvor ’Forhøret’ samlede den mest imponerende rollebesætning i moderne dansk tv-historie. Serien blev lynhurtigt en af Viaplays allerstørste streamingsucceser, og nu er sæson to så klar. Instruktør Christoffer Boe har endnu engang samlet en beundringsværdig flok skuespillere. Denne gang med dronningen af dansk film, Trine Dyrholm, i front.
Anden sæson udspiller sig blot en måned efter Bjørns (Ulrich Thomsen) jagt på sin datters morder, og ekskonen Susanne (Trine Dyrholm) er stadig dybt berørt over tabet. På trods af sin sorg er hun alligevel vendt tilbage til arbejdet som praktiserende psykolog. Da en klient (Olaf Johannessen) i en rutinepræget rygestop-hypnose tilstår mordet på en række unge kvinder og samtidig giver ledetråde til, hvornår han slår til igen, er det op til hende at finde frem til kvinden, før morderen gør.
En labyrint, der fører tilbage til hendes egen datters død, men også går dybt ind i en pilrådden politistyrke. Ligesom sin eksmand må Susanne nu opsøge en række personer, spillet af blandt andre Søren Malling, Danica Curcic, Fanny Leander Bornedal, Dar Salim og svenske Pernilla August, der alle kan lede (eller aflede) hende på sporet af det udsete offer.
Samtidig er det en psykologisk undersøgelse af vores hovedpersons indre dæmoner. Hvor Bjørn i første sæson indså sine egne fejl og mangler som far, bliver Susannes jagt på kvindemorderens næste mål tydeligvis en måde for hende at bearbejde sorgen over tabet af datteren.
SOUNDVENUE LIVE: Mød Trine Dyrholm til sjælden samtale om karrieren – og se hendes nye kraftpræstation.
Selve plottet om en kvindemorder på fri fod er lettere uoriginalt, og havde det været udlagt på mere traditionel vis, kunne man nemt beskylde serien for at være banal. Når ’Forhøret’ alligevel holder en fanget foran skærmen, skyldes det i høj grad de fremragende skuespillere og den ofte konsekvente og stilsikre instruktion fra Hr. Boes hånd.
Så man første sæson, vil man vide, at præmissen i ’Forhøret’ er at skære et klassisk krimiplot helt ind til benet, så kun de anspændte sammenstød mellem hovedperson og mistænkte står tilbage. Et benspænd, der må være enhver skuespillers våde drøm, hvilket nok er en af grundene til, at Christoffer Boe trækker så store navne til sig. De 25 minutter lange afsnit giver nemlig de medvirkende rig mulighed for at vise, hvad de er i stand til.
Seriens røde tråd og hovedattraktion er ikke overraskende Trine Dyrholm. Hun er fremragende i rollen som desperat selvtægtspsykolog i jagt på retfærdighed, og i rollen som Susanne cementerer hun sig som en af Danmarks mest alsidige skuespillere. Gennem hele serien emmer hun af sorg og afmagt, samtidig med at hun, når det kræves, kan være både hård og konsekvent.
Det er især, når karakterens mere psykologiske og manipulerende evner tages i brug for at finde frem til sandheden, at scenerne slår gnister. Det er et friskt pust til genren og en spændende kontrast til Ulrich Thomsens mere Charles Bronson-agtige metoder i forrige sæson.
Denne gang har Hr. Boe samarbejdet med det spirende manuskripttalent og ’Den Korte Radioavis’-forfatter Anna Juul. Og det kan mærkes. Meget af dialogen fremstår denne gang mere spydig og sarkastisk.
Der bliver faktisk også plads til et par egentlige sjove replikudvekslinger. Når Susanne indleder psykologsamtalen i første episode med at spørge, hvorfor klienten ønsker at lægge smøgerne på hylden, og han tørt svarer »Fordi jeg ryger for meget«, er det måske ikke ligefrem en lårklasker, men der er en underspillet lune, der ikke var til stede på samme måde tidligere. Det klæder virkelig den ellers stringente dialog.
Idéen om to skuespillere og én location stiller store krav til manuskriptforfatterne. Her er de ofte nødt til at gå stik imod det kendte mantra show it, don’t tell it. Selvom det overordnet set er lykkedes, sker det ikke altid uden problemer. Den radikale regel får nemlig nogle af møderne til at fremstå lettere forcerede, skabt udelukkende med det formål at føre Susanne skridtet nærmere det endelige opgør med morderen.
Derudover virker det af og til, som om man har bekymret sig for lidt over, at det samtidig skal være interessant at se på. En 20 minutter lang metrotur er hvert fald ikke, hvad jeg ville definere som fængslende omgivelser.
Heldigvis har Hr. Boe og co. i enkelte afsnit været lidt mere large. Og det er glædelige nyheder. I det sjette og mest vellykkede afsnit starter Susanne og Dar Salim i rollen som den mystiske C.C. (en pudsig meta-gentagelse af samme rolle fra Christoffer Boes TV 2-serie ‘Kriger’) eksempelvis en nervepirrende jagt på morderens næste offer i en autocamper ved havnen, hvorefter de sejler mod Nordhavn til en psykologimesse. Alt sammen med det korrupte politi lige i hælene.
Disse skift i omgivelserne og en mere nonchalant tilgang til idéen om, at kun dialogen må drive handlingen, bryder lidt med konceptet, men det er også meget rart at komme ud og bevæge sig lidt.
Kort sagt:
Selvom det stramme koncept nogle gange spænder ben for dramaet, er anden sæson af den populære Viaplay-serie en medrivende og velproduceret krimi med en veloplagt Trine Dyrholm som hovedattraktion.
Anmeldt på baggrund af hele serien.