Nicolas Cage spiller Nicolas Cage i ’The Unbearable Weight of Massive Talent’ – se traileren

Nicolas Cage spiller Nicolas Cage i ’The Unbearable Weight of Massive Talent’ – se traileren
Nicolas Cage i 'The Unbearable Weight of Massive Talent' (Foto: PR)

Nicolas Cage er kendt som en yderst produktiv og excentrisk skuespiller, der både laver skidt og kanel, men altid giver den hele armen.

Skuespilleren er lige nu danmarksaktuel i filmen ’Prisoners of the Ghostland’, som Soundvenues anmelder ikke var synderligt begejstret for – mens han til gengæld skamroses for sin præstation i den kommende film ’Pig’, som har dansk biografpremiere 25. december.

Nu har Cage fundet endnu et projekt med en mildest talt pirrende præmis. Han skal nemlig spille sig selv i filmen ’The Unbearable Weight of Massive Talent’, der hævder at være den mest »Nicolas Cage-agtige film nogensinde«.

Og om det er en god eller dårlig ting, kan man spekulere over, mens man nyder den hæsblæsende trailer: 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I filmen er Nicolas Cage i pengenød og får tilbudt af sin ven (spillet af Neil Patrick Harris), at han kan deltage i milliardæren Javis’ fødselsdag og tjene én million dollars på det. 

Javi, der bliver spillet af Pedro Pascal, er nemlig Nicolas Cages største fan. Cage skal dog opdage, at Javi ikke har helt rent mel i posen, og de bliver i anledning af Javis fødselsdag konfronteret med den kriminelle mexicanske underverden, der vil have fingrene i Javi –men nu også Cage. 

’The Unbearable Weight of Massive Talent’ får biografpremiere i USA 22. april 2022 og rammer også de danske biografer næste år.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af