Ben Affleck og Ana De Armas spiller et par i et efterhånden kærlighedsløst ægteskab, som kun hænger sammen, fordi de har en aftale, om konen kan have så mange elskere, hun vil.
I bedste ’Gone Girl’-stil giver et mord på en af de tidligere elskere Ben Affleck problemer, især efter han tager æren for mordet for at drive hendes andre elskere væk.
Den kommende ‘Deep Water’ er baseret på den amerikanske krimiforfatter Patricia Highsmiths bog af samme navn. Mange af Highsmiths bøger er tidligere blivet filmatiseret, heriblandt ’Strangers on a Train’, ’The Talented Mr. Ripley’ og senest ’The Price of Salt’ som blev filmatiseret under titlen ’Carol’.
Ana De Armas og Ben Affleck mødtes på optagelserne, hvor det på trods af karakterernes kærlighedsløse ægteskab har slået gnister. Deres forhold varede indtil 2021, hvorefter Affleck genoptog sit gamle forhold med Jennifer Lopez.
Filmen er blandt andet skrevet af skaberen bag ’Euphoria’ Sam Levinson, og den instrueres af Adrian Lyne, instruktøren bag ’Fatal Attraction’ og ’Indecent Proposal’.
’Deep Water’ får premiere 18. marts på den amerikanske streamingtjeneste Hulu – hvor og hvornår den kan ses i Danmark vides ikke endnu.