’Euphoria’ skubber nye grænser med sæsonens vildeste afsnit

Bedst som man tror, ’Euphoria’ ikke bliver vildere, leverer serien et afsnit om sin hovedpersons misbrug og hendes hidtidige lavpunkt – og det er et af seriens højdepunkter.
’Euphoria’ skubber nye grænser med sæsonens vildeste afsnit
Zendaya i 'Euphoria' sæson 2. (Foto: HBO Max)

(Læs først, når du har set ’Euphoria’ sæson 2 afsnit 5).

Kaos, både i følelsesmæssig og mere bogstavelig forstand, er et ord, der fra start har kendetegnet ’Euphoria’.

Men det er tilfældet mere end nogensinde i dens aktuelle anden sæson, hvor der er skruet op for alle knapper, og vold, intriger og melodrama nogle gange overskygger den troværdighed, der indtil nu har kendetegnet karakterernes store følelser.

Men sæsonens aktuelle femte afsnit, ’Stand Still Like the Hummingbird’, skiller sig ud.

Ikke fordi der skrues ned for intensiteten, tværtimod faktisk. Det er bare ikke den sæbeopera, Cassie, Maddie og Nates trekantsdrama har leveret, som udspiller sig på et bagtapet af Nates far, der pisser på gulvet – eller den ukarakteristisk eventyrlige kærlighedsaffære som den mellem Lexi og Fez. I stedet er det mørk minimalisme på en måde, vi ikke har set i ’Euphoria’ før.

Det handler selvfølgelig om Rue og det stofmisbrug, der har kendetegnet hele hendes fortælling, men som efter hendes relapse i slutningen af første sæson og nogle nye, dårlige venner har taget en drejning mod det værre. I afsnittets begyndelse finder Rue ud af, at kufferten fuld af stoffer, hun ret bizart fik anskaffet sig, er væk. Men mens Rue skiftevis sviner alle dem, der elsker hende, til, klippes der ikke væk, sådan som vi ellers kender fra seriens hurtigt videre-stil og korte attention span.

Zendaya i ‘Euphoria’. (Foto: PR)

Vi bliver hængende, og scenen er hjerteknusende, og først da Rue bryder sammen, ikke har mere at kæmpe med og modvilligt sætter sig ind i sin mors biler og tror, hun skal på hospitalet, begynder jeg at tænke: Kan ’Euphoria’ tage kaosset til et nyt niveau?

Det kunne den.

»A motherfucking out«

Først cirka et kvarter inde i afsnittet får vi noget, der ligner en pause, da Rue flygter ud af bilen, mærket af sine abstinenser.

Hvordan er vi lige endt her?

Vi kender ikke Rue som andet end hende, der i kølvandet på sin fars død faldt ned i depression og misbrug. Første sæson starter, efter Rues søster finder hende bevidstløs på gulvet, men ender i et stort stofinduceret musicalnummer, da hun falder tilbage, fordi Jules forlader hende på togstationen. Med tætte relationer fulde af skyld holder Rue sit misbrug tæt ind til kroppen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er da også noget, hun betragter sig selv som ekspert i. I den aktuelle sæsons tredje afsnit giver hun et crash course i at holde et misbrug skjult. Hvordan man bør lyve og bruge mildere rusmidler som en afledning, »so next time you put milk in the cupboard you have a motherfucking out«.

Selv når Rue og Jules har sex, og Rue, der er skæv, intet kan mærke, vil hun hellere (utroværdigt) fake en orgasme end at fortælle sin kæreste, at hun har et problem.

I særafsnittet ’Trouble Don’t Last Always’ udgivet peak corona i december 2020 trådte Rues afvænningssponsor for alvor i karakter som én, der kan vise Rue vej ud af misbruget. Gennem en lang og slidsom samtale forsøger han at få hende til at forstå, at misbrug er som en sygdom, og at ædruelighed er hendes eneste vej, hvis hun vil bevare sine relationer.

Og Rue fortæller Ali, at hun tror »drugs are the only reason I haven’t killed myself«.

En utroværdig fortæller

Dét afsnit føles i høj grad som en forløberfor der, hvor vi er nu.  Både fordi ’Stand Still Like the Hummingbird’ er én lang ubønhørlig følgen-i-hælene på Rue, og fordi begge afsnit går langt for at vise os Rues – og misbrugssygdommens – absolut grimmeste øjeblikke.

‘Stand Still Like the Hummingbird’ er et stærkt afsnit af mange grunde: Zendayas skuespilpræstation, replikudvekslingerne mellem Rue, hendes søster og mor, politijagt-scenen. Men hvor utiltalende, afsnittet får stoffer til at se ud, er ikke én af dem. ’Euphoria’ har hele tiden haft et dobbelttydigt forhold til stoffer, hvor Rues deroute er sket side om side med harmløse joints og mdma-trip (okay, det sidste måske ikke helt harmløst, men det karneval i ’Shook Ones Pt. II’ var dømt til at ende i kaos).

Vi kender til farerne, vi ved, at det langtfra ender galt for alle, og at man kan holde sig ude af mange slags problemer, hvis man ikke bytter en »genial forretningsmodel« for en hel kuffert fuld af stoffer.

Sydney Sweeney som Cassie Howard i ‘Euphoria’ sæson 2. (Foto: HBO)

Det stærke ligger et andet sted, nemlig hvordan afsnittet konfronterer os med, hvordan vi har set på Rue igennem halvanden sæson. Da hun sidder på trappen hjemme hos Cassie og Lexi, ødelagt af abstinenser, blander hun sig og saboterer bevidst sine venners liv for at få det, hun gerne vil have.

Og er det ikke lidt det, hun har gjort hele tiden? Har vi ikke lært af hendes crash course, at hun er mester i at manipulere?

Jeg har hele tiden tænkt, at hendes apatiske, no bullshit voiceover var et tegn på, at hun trods alt bevarede en – meget kynisk – forbindelse til verden omkring hende, at hun stadig var en del af seriens dysfunktionelle vennegruppe. Men misbrugeren Rue er en fuldkommen utroværdig fortæller, og mens jeg har investeret mig i de andres dramatiske liv, er der blevet klippet væk fra Rue.

Som om det hele bare har været for at aflede vores opmærksomhed.

I badekarret på morfin

Jeg prøver ikke at sige, at alt det, Cassie, Maddie, Kat og de andre laver, ikke er vigtigt eller virkeligt.

Men jeg tror, ’Euphoria’ vil have os til at forstå, at Rue hele tiden har været konsumeret af sit misbrug, og at hun har håbet, at ingen ville lægge mærke til det. Og med det kommer serien endnu et spadestik dybere i sit utroligt nuancerede og nærgående portræt af Rues afhængighed i et land, der har kæmpet vanedannende, lovlige opioider i årevis.

I afsnittets slutning rammer Rue den absolut dybeste bund hjemme hos verdens mærkeligste druglord Laurie, der fortæller, hvordan hun netop selv blev misbruger gennem lægeordineret medicin.

Med ordene »all pharmaceuticals are safe« skyder hun morfin i Rues åre og låser hende inde på et værelse, da hun er faldet i søvn (bemærkningen om, at man som kvinde altid kan sælge sin krop er foruroligende i sig selv, men især når det netop var det, Laurie truede med, hvis Rue ikke betalte tilbage for kufferten).

Som Rue ligger i badekarret, har hun afgivet al autoritet over sin krop, og endnu engang beviser ’Euphoria’, at den ikke nøjes med at fortælle os om dickpics, kinky sex, heroin, eller hvad det vil sige at lade misbrugssygdommen overtage.

Den har tænkt sig at vise os det hele.

’Euphoria’ kan ses på HBO Max.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af