I oktober sidste år affyrede Alec Baldwin, hvad han troede var en rekvisitpistol, men i virkeligheden var en skarpladt ægte revolver under optagelserne til westernfilmen ‘Rust’. Tragisk nok ramte den to crewmedlemmer. Fotografen Halyna Hutchins blev dræbt, og instruktøren Joel Souza røg på hospitalet i kritisk tilstand.
Filmfotografen Alyna Hutchins’ mand Matt Hutchins har nu udtalt sig for første gang siden ulykken i et interview med Today. Han reagerer blandt andet på et interview, Baldwin gav, hvor han frasagde sig ansvaret og gav en detaljeret forklaring på hvad der skete.
Matt Hutchins siger om Baldwin-interviewet: »Jeg følte mig så vred. At se ham offentligt tale om hendes død i så store detaljer og så slet ikke acceptere noget af ansvaret efter lige at have beskrevet at dræbe hende«.
Til spørgsmålet om han mener, størstedelen af ansvaret ligger hos Baldwin, svarer han:
»Ideen at personen, som holder pistolen og får den til at affyre, ikke er ansvarlig, er absurd for mig. Men våbensikkerhed var ikke det eneste problem på det set. Der var en hel række industristandarder, der ikke blev udøvet. Der er adskillige skyldige parter«.
Det har tidligere lydt, at assisterende instruktør Dave Halls clearede våbnet på set, men Alec Baldwin var udover at spille med i filmen også producer. Han er blevet sagsøgt to gange tidligere, både af filmens lysmand Serge Svetnoy og manuskriptansvarlige Mamie Mitchell. som var den, der ringede 911 efter ulykken.
Hutchins familie har nu også sagsøgt mod Baldwin samt syv producere, filmens våbenansvarlige Hannah Gutierrez-Reed og andre crewmedlemmer. Sagsanlægget siger, at »hensynsløs opførsel og besparelser« ledte til Hutchins’ død.
Alyna Hutchins efterlod udover sin mand Matt også en niårig søn.