Se traileren til danske Janus Metz’ højspændte spionthriller med Chris Pine og Thandiwe Newton

Se traileren til danske Janus Metz’ højspændte spionthriller med Chris Pine og Thandiwe Newton
Chris Pine i 'All the Old Knives'. (Foto: Prime Video)

Efter at have instrueret afsnit af ‘True Detective’ sæson 2 og narkoserien ‘ZeroZeroZero‘ samt tennisfilmen ‘Borg‘ er danske Janus Metz (‘Armadillo’) nu klar med sin næste store internationale spillefilm, ‘All the Old Knives’.

Chris Pine spiller CIA-agenten Henry Pelham, der får til opgave at opspore en muldvarp i organisationen efter, at en flykapring er endt grueligt galt.

Hans mistanke falder på hans tidligere kollega og elsker Celia (Thandiwe Newton), der til gengæld kaster sin mistro over Pelham. Det bliver startskuddet på en hæsblæsende omgang katten-efter-musen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Janus Metz fik stor international succes med Afghanistan-dokumentaren ‘Armadillo’, der øjeblikkeligt åbnede dørene til Hollywood. Han har tidligere arbejdet sammen med folk som Colin Farrell og Rachel McAdams på ‘True Detective’ og Shia LaBeouf på ‘Borg’.

‘All the Old Knives’ er baseret på Olen Steinhauers bestseller-roman af samme navn med manuskript af Steinhauer selv. På rollelisten ses desuden Laurence Fishburne og Jonathan Pryce.

Filmen får premiere på Prime Video 8. april.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af