Jennifer Lopez har i sit nyhedsbrev ‘On the JLo‘ afsløret, at hende og Ben Affleck er blevet forlovet for anden gang.
I nyhedsbrevet viser hun forlovelsesringen frem, mens hun forsøger at holde tårerne tilbage.
Lopez og Affleck fandt sammen igen i 2021, hvor de officielt meldte ud om deres genoptagede forhold. Det skete små 18 år efter, at parret gik fra hinanden i 2004 og afbrød deres forlovelse.
Parret fandt sammen første gang i 2002 og blev døbt Bennifer i medierne. Dengang var begge parter på højden af deres karriere og medieopmærksomheden ville ingen ende tage.
Det resulterede i, at parret udskød deres planlagte bryllup i 2003 og året efter helt gik fra hinanden. Men nu lader det altså til, at Lopez og Affleck endelig bliver forenet.
Både Affleck og Lopez har begge tidligere været gift. Lopez dannede par med musikeren Marc Anthony, som hun har tvillinger med, mens Affleck var gift med skuespilleren Jennifer Garner, som han har tre børn med.