Det længst kørende sketchshow på amerikansk tv, ’Saturday Night Live’, har skabt nogle af de største komiske ikoner, siden det startede i 1975, fra Tina Fey, Amy Poehler og Eddie Murphy til Adam Sandler, Chris Rock og Will Ferrell.
Den forløbne weekend markerede sæsonafslutningen på SNL’s 47. sæson, hvilket også blev sidste sæson for fire af showets største stjerner. Kate McKinnon, Pete Davidson, Aidy Bryant og Kyle Mooney.
Aftenens vært, Natasha Lyonne fra ’Russian Doll’, kan i den følgende tweet ses afslutte showet, hvor de fire omfavner hinanden og deres medspillere gennem de sidste mange år.
Pete Davidson, som mest er kendt for de ting, han lavede uden om showet, tog afsked med SNLøs skaber og showrunner Lorne Michaels i en rørende besked på Weekend Update og lavede også sin sidste Eminem-parodi om ham, som blev afbrudt af selveste Slim Shady. Davidson havde været otte sæsoner på showet.
Kate McKinnon tog afsked som en af hendes populære karakterer, en kvinde bortført af aliens, som sagde farvel til Jorden, før hun rejste af sted på en UFO. Sketchen var aftenens cold open, og hendes farvel kom direkte fra hjertet. McKinnon har været på ‘SNL’ i 11 år.
Som Aidy Bryants afsked tog hun på Weekend Update sammen med Bowen Yang som trendforecasters. Her fik hun en buket blomster og kindkys fra både Yang og Update-værten Michael Che. Bryant var på SNL 10 år.
Kyle Mooney, som blev mest kendt for sine ’Cut for time’-sketches på YouTube, fik ikke en stor afsked, men en rolle i parodien over serien ’9 to 5’, hvor tre kvinder dræber deres chef, Natasha Lyonne, og skal lade, som om hun er i live over for Mooney og ‘SNL’-alumne og Lyonnes partner Fred Armisen.
Mooney spillede Johnny Depp tidligere på sæsonen i en parodi på hans retssag mod Amber Heard. Mooney var på ‘SNL’ i ni år.
Vi er spændt på at se, hvilke nye talenter Lorne Michaels finder til næste sæson af ‘Saturday Night Live’, og hvad disse fire alumner gør, nu hvor de er frie til at udvikle deres karrierer i nye retninger.