Se traileren til den stjernespækkede Star Wars-prequelserie ‘Andor’

Se traileren til den stjernespækkede Star Wars-prequelserie ‘Andor’
Diego Luna i 'Andor'. (Foto: Disney+)

Rogue One‘ var en af de mest vellykkede film i Star Wars-universet på den anden side af George Lucas’ oprindelige værk, så selvfølgelig er det en oplagt verden at videreudvikle.

Den kommende prequelserie ‘Andor’ følger Diego Lunas karakter Cassian Andor under rebeloprørets formative periode – fem år inden, at han afleverer plantetegningerne af Dødsstjernen til Prinsesse Leia sammen med sin partner Jyn Erso i slutningen af ‘Rogue One’.

Showrunner Tony Gilroy (‘Michael Clayton’) har beskrevet serien som en »spionthriller« – og den stemning underbygger den første teasertrailer i høj grad, når vi ser rebellernes ulmende oprør mod Imperiet tage til i kraft.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Udover Luna medvirker blandt andre Stellan Skarsgård, Fiona Shaw (‘Killing Eve’), Adria Arjona (‘True Detective’), Anton Lesser (‘Game of Thrones’) og Genevieve O’Reilly (‘Rogue One’).

Serien kommer til at bestå af to sæsoner af 12 episoder hver. Første sæson får premiere 31. august på Disney+.

Inden da kan du se den ventede ‘Obi-Wan Kenobi’-serie, der netop er landet på Disney+. Serien skildrer tiden efter ‘Revenge of the Sith’ og inden ‘A New Hope’, hvilket er samme tidsperiode, som ‘Andor’ vil udspille sig i.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af