Chadwick Boseman er borte, men ikke glemt i den første trailer til ‘Black Panther: Wakanda Forever’

Chadwick Boseman er borte, men ikke glemt i den første trailer til ‘Black Panther: Wakanda Forever’
'Black Panther: Wakanda Forever'. (Foto: Disney)

Marvel gik sin sejrsgang på Comic Con i San Diego over lørdagen, hvor de præsenterede deres planer for fase fem og seks i deres Cinematic Universe.

Kronen på værket var dog afsløringen af den første trailer til den ventede ‘Black Panther: Wakanda Forever’, der får premiere 10. november.

Filmholdet har haft en umådelig svær opgave med at videreføre universet uden hovedrolleindehaver Chadwick Boseman, der gik bort i 2020. Men at dømme ud fra traileren er det lykkedes at skabe en hyldest til den afdøde T’Challa.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ifølge den officielle synopsis til filmen kæmper Dronning Ramonda (Angela Bassett), Shuri (Letitia Wright), M’Baku (Winston Duke) og Okoye (Danai Gurira) med at holde sammen på Wakanda og forsvare landet fra fremmede stormagter efter Kong T’Challas død.

Ryan Coogler er fortsat i instruktørstolen, mens skuespillere som Martin Freeman, Lupita Nyong’o også vender tilbage. Nye ansigter foran kameraet tæller Tenoch Huerta, der skal spille kongen af en undersøisk nation, samt Dominique Thorne, Michaela Coel, Mabel Cadena og Alex Livanalli.

Der er premiere 10. november.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af