‘Rap Sh!t”: Knivskarp serie om rapduo giver adgang til alle hemmelighederne på deres telefoner
Serieskaber Issa Raes ’Rap Sh!t’ er ude blot et halvt år efter afslutningen på hendes hitserie ’Insecure’. Det er igen overskuelige 30 minutters afsnit med højt tempo og en legesyg grundtone, men med sin nye serie introducerer Rae en større alvor og et mod til at eksperimentere med formatet.
Og hvad drejer det sig så om? Det lidt umage highschool-venindepar Shawna (Aida Osman) og Mia (KaMillion) mødes efter at have været gledet fra hinanden i nogle år. De kommer begge i miljøet omkring undergrundsrap-scenen i Miami, hvor især Shawna har en drøm om at slå igennem – men det skal være uden hjælp fra de billige tricks, hun ser andre kvindelige rappere bruge. Hun vil ikke rappe for the male gaze, for hun har et budskab, som hun ikke vil se drukne.
Da en fælles freestyle-session går viralt, beslutter de sig for at starte en rapduo, og der opstår en fornemmelse mellem dem af, at det her måske kan lykkes.
Kemien mellem Aida Osman og KaMillion i hovedrollerne er hamrende god, og når de er in the zone sammen er det svært ikke få lidt ondt i kæberne. Men men, så er der jo lige livet.
Det øjeblikkeligt slående ved ’Rap Sh!t’ er, at meget af handlingen foregår på mobilen. Vi ser Mias live-stream som OnlyFans-alteregoet Ghetto Dominatrix, vi ser et FaceTime-opkald mellem Mia og hendes umodne producer-ekskæreste og babydaddy Lamont (RJ Tyler), og vi ser Shawna på arbejde som receptionist på et hotel gennem hendes diskret tændte kamera, som hun bruger til stjæle gæsternes kreditkortoplysninger.
Det tager mindst et halvt afsnit at vænne sig til formatet, for overgangene mellem den ene, den anden platform og real life går lige så stærkt, som det gør, ja, i virkeligheden. Man er ikke vant til at se en Instagram Story i horisontalt format, og at en serie hele tiden er så langt oppe i fjæset på hovedpersonerne. I starten følte jeg mig køresyg.
Men når først man er kommet overens med det greb, er det effektfuldt. Telefonernes synsvinkel rykker os tættere på hovedpersonernes hemmeligheder. For det er dér, de faktisk ligger gemt – i telefonen – og hemmeligheder har Mia og Shawna mange af, for de må begge hustle for at få pengene til at række. De er stærkt bevidste om deres offentlige image og har langt at falde, hvis noget ikke adder up.
Hovedpersonernes økonomiske struggles skildres ufatteligt godt. Klaustrofobien i den konstante bekymring om den næste indtægt, der hele tiden kortvarigt lettes for så at begynde forfra, er ekstremt genkendelig ned til subtiliteter som Lamont, der efter en god indtjening bliver overstadig og sender Mia 4.000 dollars for så dagen efter igen at stå og mangle penge til en uventet udgift (og nægte at »tage imod almisser«).
Blikket for de helt små, men super betydningsfulde detaljer, er knivskarpt, og det giver bare kort inde i ’Rap Sh!t” en fornemmelse af et helstøbt univers. Som forståelsen for hvordan Shawnas kreative flow hænger sammen med hendes fornemmelse for sin krop – og hvordan hendes fornemmelse for sin krop hænger sammen med, hvor god kontakten er til langdistancekæresten Cliff (Devon Terrell).
Det blik går igen, når duoen skal udstikke en retning for deres projekt, og Shawna vil det dybe, meningsfulde (og lidt prætentiøse), mens Mia vil det grineren og fængende (og mainstream). Med få replikker i et småskænderi mellem veninderne lykkes det at opridse en grundkonflikt i den kvindelige musikverden, som kan appliceres direkte på rapscenen herhjemme.
Er det empowering eller selvdestruktivt at rappe om sex og ryste røv? Hvem performer man sin persona for – andre kvinder og allies eller et male gaze?
Det kunne let blive enten gabende kedeligt eller søgt at kommentere på scenen på dén måde, men i ’Rap Sh!t’ er det gjort elegant. Hver af kvindernes perspektiv giver mening gennem alt andet omkring dem – deres venner og deres kæreste/ekskærestes blik på dem. Det er en kompleks person- og miljøskildring.
Efter at have set ’Rap Sh!t glæder jeg mig kun endnu mere over Issa Raes femårige kontrakt med WarnerMedia, der blandt andet ejer HBO Max. Jeg er nu helt overbevist om, at vi i hende har fået en ny og meget spændende seriemogul.
Kort sagt:
’Rap Sh!t’ er en serie der virkelig tør – være eksperimenterende, mørk og sprudlende. Serieskaberen Issa Rae slår fast, at hun har tænkt sig at beholde Hollywood i sin hule hånd.
Anmeldt på baggrund af tre afsnit.