Jordan Peele er en af de få filminstruktører, der kan sælge billetter på sit navn alene. Den status har han fået på ryggen af sine to første originale horrorfilm, ‘Get Out’ og ‘Us’, der formåede både at tage tankevækkende favntag med raceproblematikker og være vanvittigt underholdende.
Nu kan Soundvenue i samarbejde med CULT præsentere forpremieren på Jordan Peeles nyeste film, ‘Nope’, den 16. august i Empire Bio.
‘Nope’ involverer både moderne cowboys og ufo’er, kan bedst karakteriseres som en moderne sci-fi-horror-western og ligner et drøn af en film.
Filmen blev ved den amerikanske premiere denne sommer lovprist af blandt andre New York Times, Rolling Stone og Indiewire, der kaldte den »en gennemført moderne popcornfilm«.
I hovedrollerne ses Daniel Kaluuya fra ’Get Out’, Keke Palmer og Steven Yeun.
Køb billet HER – og tilmeld dig Facebook-event HER.
Soundvenue Live: Forpremiere på ’Nope’
Tirsdag den 16. august 19.30
Empire Bio i København