Nu kan du være blandt de første i landet til at opleve en af årets helt store filmattraktioner – og møde geniet bag – når Soundvenue inviterer til forpremiere på Ruben Östlunds ‘Triangle of Sadness’ 20. september (køb billet HER), præsenteret i samarbejde med PIFT.
Den svenske provokatør bag film som ‘Force Majeure’ og ‘The Square’, der tidligere i år skabte debat ved at udtale, at danskerne er dårlige til at lave film, stiller op til diskussion efter forpremieren i Empire Bio, og vi tør godt love, at det ikke bliver kedeligt.
Med ‘Triangle of Sadness’ vandt Östlund verdens fineste filmpris, Guldpalmen i Cannes, for anden gang i træk, og man kan vente sig en gang sylespids og utroligt sjov satire over det moderne menneskets hykleri med hans nye fortælling.
‘Triangle of Sadness’ handler om et modelpar, der kommer med på et luksuskrydstogt, som på alle måder kommer i stormvejr. Rygtet om det 20 minutter lange brækorgie er forlængst kommet filmen i forkøbet!
Mens Östlund i ‘The Square’ gav Claes Bang og Christoffer Læssø et internationalt udstillingsvindue, er Zlatko Buric og Vicki Berlin denne gang på rollelisten sammen med blandt andre Woody Harrelson som spritstiv kaptajn.
Køb billet HER – og tilmeld Facebook-event HER.
Soundvenue Live: ‘Triangle of Sadness’
Tirsdag den 20. september 19.00
Empire Bio i København