(Spoiler-advarsel: Læs først med, når du har set ugens afsnit af ’House of the Dragon’).
Ugens bombe
’The Green Council’ kom medrivende fra start, da nyheden om Viserys’ død langsomt spredte sig som en steppebrand blandt den øverste adel i The Red Keep.
Alicent delte sin fejltolkning af Viserys’ sidste ord om The Prince That Was Promised, som hun troede betød, at hendes søn Aegon – og ikke Rhaenyra – skulle ende på tronen. En klassisk forvikling, som efter min mening gør Alicent en smule mindre interessant, da hun nu kan bilde sig selv ind at handle i god tro. Havde det ikke været mere spændende, hvis hun gik direkte mod sin mands ønsker om tronfølgen for at redde sin familie?
Til dronningens overraskelse havde hendes Small Council dog for længst lagt planer om at indsætte Aegon på tronen, når Viserys døde – i hvert fald alle undtaget Lord Lyman, der på den bekostning måtte lade livet til koldblodige Criston Cole.
Alicent og hendes fars imponerende handlekraft gav deres side et vigtigt forspring i kampen om tronen. Kun ét sted vaklede Alicent, da hun talte for ikke at dræbe Rhaenyra, som hun stadig nærer venskabelige følelser for, til trods for al den splid der har lagt sig mellem dem.
Ugens magtspil
Det var imponerende, hvor mange skjulte dagsordener der pludseligt piblede op til overfladen i ugens afsnit. Alicent og hendes far Otto Hightower kæmpede for første gang indbyrdes om, hvem der kunne nå Aegon først, og dermed blive den egentlige marionetfører.
Imens gjorde Aemond det klart, at han ser sig selv som en langt mere egnet regent end sin depraverede bror, der bruger det meste af sin tid i horehusene i Flea Bottom. Og selv medlemmer af The King’s Guard måtte lægge deres loyalitet på hylden, da de ikke for alvor kunne stå på mål for at have Aegon som konge og støtte et statskup.
Lord Larys kørte sig selv i position som Master of Whispers, da han indviede Alicent i det skjulte netværk af spioner i The Red Keep – styret af Mysaria AKA The White Worm, som også bød ind på stillingen som spionmester, da hun førte Otto Hightower til Aegon.
Det var medrivende at følge. Særligt god var Olivia Cooke som Alicent – blandt andet da hun forsøgte at indgå en alliance med Rhaenys, som påpegede, at Alicent ikke er andet end en fængslet kvinde, der kæmper for at lave et vindue i sit bur. Pointen blev understreget, da Alicent senere betalte for Lord Larys’ tjeneste ved at blotte sine fødder, mens han tilfredsstillede sig selv ved synet.
Selv på toppen af magthierarkiet kan Alicent ikke se sig fri af at blive misbrugt af mænd.
Ugens scene
Den episke finale, hvor Aegon blev kronet i den store Dragon Pit, mens horder af tilskuere blev gennet ind ad portene som slagtekvæg, ramte et niveau af storslåethed, vi hidtil ikke har set i ’House of the Dragon’.
Scenen var en slags spejling af henrettelsen af Ned Stark i niende afsnit af første sæson ’Game of Thrones’. Denne gang var det Rhaenys, der – som Arya Stark i ’Game of Thrones’-afsnittet – måtte bevidne de spæde skridt til sin egen slægts undergang fra første parket.
Rhaenys’ magtesløshed tog dog en drejning, da hun pludselig rev gulvet i stykker med sin drage Meleys, som hun formåede at befri fra den underliggende dragegrotte på rekordtid.
Det var nervepirrende intenst, da den nye modvillige regent Aegon blev skærmet af sin mor, mens de stirrede dragedøden direkte i øjnene. Man kan kun forestille sig, hvor bitter Rhaenys må blive gennem de næste sæsoner, når hun indser mængden af blodsudgydelser, hun kunne have sparet, hvis bare hun havde dræbt dem på stedet.
Fred være med, at de digitale effekter ikke helt står på mål med de store visuelle ambitioner. Scenen var et foreløbigt sæsonhøjdepunkt!
Ugens bundlinje
Ugens afsnit tog sig prisværdigt god tid til at skildre detaljerne i Alicent og Otto Hightowers statskup, og hvordan deres fælles front mod Rhaenyra langsomt slog revner indefra.
Det var isnende effektivt at se praktikken i, hvordan adelen blev tvunget til at sværge troskab til Aegon. Og hvordan modstandere af statskuppet blev henrettet til skræk og advarsel for alle, der måtte få samme idé.
Traditionelt plejer niende afsnit af ’Game of Thrones’-sæsoner at være sprængfarlige mesterstykker. Helt samme højder nåede ’The Green Council’ ikke. Men det var tæt på. Meget tæt på.
Og der er lagt i kakkelovnen til et brag af et drama, når Rhaenyra i sæsonfinalen skal planlægge sit modsvar. ’House of the Dragon’ har nu mere end fundet sit fodfæste efter en første sæson af vekslende kvalitet.
’House of the Dragon’ kan ses på HBO Max.